En lækker one pot nudler med ricotta og kyllingeoverlår er perfekt til en hurtig aftensmad i ovn. Denne opskrift på mad i fad aka one pot nudler er med kylling, ricotta og grøntsager fra fryseren.
One pot nudler med kylling, ricotta og grøntsager
Denne opskrift er lavet i et fad med tomatsovs, nudler, grøntsager fra fryseren, ricotta og kyllingeoverlår. Jeg har bare brugt de grøntsager jeg lige havde i fryseren hvor jeg ofte fryser portioner af revet gulerødder og hakket løg ned. Du kan dog også sagtens lave grøntsagerne friske til formålet.
Mad i fad – hurtig aftensmad i ovn
Når det skal være nemt så er vi glade for at lave forskellige “mad i fad” opskrifter – det er hurtig aftensmad lavet i ovn i et enkelt fad. Jeg har tidligere delt opskrifter på mange gode one pot opskrifter og af “mad i fad” opskrifterne har jeg følgende:
- Pikant kylling og hasselback kartofler.
- Ris, tomatsovs og kødboller.
- Ris og kyllingekødboller i karry.
- Ris, grøntsager og kødboller.
- Kyllingefarsbrød og kartofler.
- Farseret porre og hasselback kartofler.
Alle opskrifter smager skønt og er virkelig nemme at lave når du gerne vil have hurtig aftensmad lavet i din ovn.
One pot nudler med kylling, ricotta og grøntsager
Ingredienser
- 2 bøtter ricotta.
- 1 glas tomatsovs. (jeg brugte dolmio)
- 5 dl vand. (+/- efter behov)
- 6 blokke nudler.
- 200 gram edamamebønner.
- 400 gram revet gulerødder.
- 1 hel løg.
- 4 hele kyllingeoverlår.
- Salt.
- Paprika.
- Hvidløgspulver.
- 1 hel hvidløgsbrød.
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Find et fad der passer i størrelsen til al maden. Der skal være plads til dine 4 kyllingeoverlår kan ligge ved siden af hinanden.
- Start med at tilføje et halvt glas tomatsovs, en bøtte ricottaost, 1-2 dl vand og alle grøntsagerne/løg til fadet. Rør det godt sammen.
- Læg nu dine nudler ned i fadet ved siden af hinanden. Tryk dem ned i blandingen så de er så dækket som muligt.
- Hæld derefter 3-4 dl vand på toppen af nudlerne så vandet løber ind i nudlerne.
- Fordel resten af din tomatsovs ovenpå nudlerne (jeg puttede ½ dl vand i glasset og rystede for at få al tomatsovsen med ud) og læg en god klat ricotta ovenpå nudlerne også. Smør det ud på nudlerne så de er godt dækket.
- Læg til slut dine kyllingeoverlår ovenpå dine nudler og krydre din kylling med salt, hvidløgspulver og paprika inden det hele skal i ovnen en times tid. Da halvdelen af tiden var gået valgte jeg lige at presse lidt på mine nudler med en ske for at sikre mig at de alle blev "færdigkogt" i vandet, det er ikke nødvendigvis nødvendigt, men det plejer jeg bare at gøre for en sikkerhedsskyld.
- Jeg puttede et hvidløgsbrød i ovnen de sidste 10 minutter for at have lidt ekstra, det behøver man selvfølgelig ikke.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!