One pot med pikant kylling og hasselback kartofler i ovn. Den nemmeste one pot med kylling og kartofler der er lavet i ovnen, så maden kan passe sig selv mens du fokusere på børn, oprydning eller andet vigtigt. De ovnbagte tomater er som tilbehør mega lækkert!
De ovnbagte tomater er lavet som tilbehør ved siden af i et andet fad fordi der ikke var plads i et fad. Du kan dog sagtens putte det hele i en stor bradepande og dermed kun have et enkelt fad. Jeg valgte dog at lave det i to fade, fordi jeg ikke havde tænkt over at lave det i et enkelt, før efterfølgende.
One pot med kylling
Jeg er generelt vild med one pot opskrifter, de kan bare noget på de travle dage! Jeg elsker denne one pot med kylling svøbt i bacon og med masser af pikantost. Kombinationen smager fantastisk! Der er bare noget befriende ved at lave one pot opskrifter, fordi man både spare tid og opvask. Jeg er dog gået skridtet videre, for hvor det normalt bare har været forskellige one pot pastaretter i gryder på komfuret, så har jeg valgt at lave forskellige skønne opskrifter med både kartofler og ris. Derudover har jeg også valgt at udfordre tilberedningen og sat ovn ind i liningen. Det giver større frihed fordi man ikke har en gryde der kan brænde på.
Hvis du vil prøve en af mine andre one pot retter så kan du blandt andet prøve disse:
- Ris, grøntsager, karry og kødboller.
- Farsbrød og flødekartofler.
- Farsbrød med ovnkartofler.
- Bøf/bearnaise med ærter.
- Ris, grøntsager og kylling kødboller.
- Boller i karry med ris.
Hvis du serverer bearnaisesovs hertil så kan du lægge det ind over kartoflerne i fadet de sidste 5 minutter, for at få varmet det igennem men undgå at bruge flere fade. Retten kan dog også sagtens nydes uden sovs – pikantosten udgør “dybbelse” på fineste facon.
Pikant kylling og hasselback kartofler i ovn
Jeg er helt vildt med pikant kylling. Det smager så godt med pikantost og bacon! De hasselback kartofler i ovn er også en af favoritterne fordi man kan få en hel masse smag fra krydderierne ind i retten og på den måde får man de bedste hasselback kartofler.
Ovnbagte tomater som tilbehør
Ovnbagte tomater er perfekt som tilbehør! Jeg har denne gang lavet dem i deres eget fad fordi jeg først kom i tanke om at lave dem i et enkelt fad da jeg havde fyldt de andre ting i et mindre fad. Men tøv ikke med at ligge det sammen og nyde maden sådan.
One pot med pikant kylling og hasselback kartofler i ovn + ovnbagte tomater
Ingredienser
Pikant kylling bryster
- 500 gram kyllingbryst. (2 gode stykker kylling)
- 8 skiver bacon.
- 4 spsk pikantost.
- Salt.
- Paprika.
Hasselback kartofler
- 800 gram mindre kartofler.
- Olie.
- Hvidløgspulver.
- Paprika.
- Salt.
Ovnbagte tomater
- 300 gram cherrytomater.
- Olie.
- Oregano.
- Salt.
Eventuelt tilbehør
- Bearnaisesovs.
- Gnavegrøntsager.
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader. Skyld og rens dine kartofler.
- Skær riller i dine kartofler. Pas på at du ikke skærer hele vejen igennem.
- Læg dine kartofler i den ene halvdel af et stort ovnfast fad.
- Find din kylling frem. Skær hvert bryst over i to stykker. Skær en rille i midten af dine nu 4 stykker kylling. Put en spiseskefuld pikantost i hver rille. Omvikle din kylling med 2 skiver bacon. Læg dem i den anden ende af dit ovnfaste fad.
- Put olie henover dine kartofler. Drys godt med krydderier på kartofler. Drys også krydderier på kyllingerne. Sæt fadet i ovnen i 40-45 minutter (efter 20 minutter skal dine tomater ind).
- Skyld dine tomater. Fordel olie og krydderier på tomaterne. Put dem i et ovnfast fad (helst i det fad du allerede har i brug, mit var dog ikke stort nok). Bag dem cirka 20 minutter i ovnen.
- Du kan servere bearnaisesovs eller anden dyppelse hertil - men det er ikke nødvendigt.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Søndag: one pot med pikant kylling. […]