Menuen stod herhjemme på wok med kylling. Det endte med at blive en virkelig lækker wokret med nudler og grøntsager. Lidt en “tøm fryseren” variant – som virkelig endte lækkert ud.
Wok med kylling
Som kød i denne wok med kylling fandt jeg en pose kylling kebab i fryseren. Det fungere virkelig godt i wok, fordi det er tynde stykker der allerede er tilberedt. Kylling kebab skal derfor bare tøes op i din wok pande og varmes igennem. Du kan dog også sagtens bruge kylling bryst skåret i mindre stykker, så skal det bare steges som det første til din wokret.
Vil du hellere have en risret så kan jeg anbefale min nyeste one pot med ris og kødboller.
Lækker wokret med nudler og grøntsager
Denne wok med nudler og grøntsager er helt igennem lækker! Jeg havde forventet at se utilfredse miner fra mand og børn med alle de grøntsager, men eftersom jeg ikke havde blandet nudlerne i, så gik det faktisk rigtig fint. De smagte på det og manden spiste også rigtig meget.
Jeg har brugt nudler til denne wok med grøntsager bestående af blomkålsris, rødløg, peberfrugt, gulerødder, majs og ærter. Det hele var noget jeg fandt i fryseren, rester som jeg har frosset ned tidligere. Jeg er ret god til at fryse rester ned, også selvom det kun er lidt vi har tilbage. Eksempelvis et halvt løg eller en halv peberfrugt hvis vi kun bruger halvdelen til en opskrift. Jeg plejer at fryse det ned i små plastbeholdere som kan genbruges eller poser hvis jeg ikke har flere ledige plastbeholdere og jeg har en del grøntsager der skal fryses. Det er en god måde at undgå madspild, spare penge og have nemme grøntsager på dage hvor maden bare skal gå hurtigt.
Denne wok med nudler er altså serveret hver for sig, men dette skyldes at jeg lavede virkelig meget mad, for at have noget til Jespers madpakke i fryseren. Derfor kunne jeg ikke få plads til det hele i min wok pande. Du kan med fordel smide det hele i din wokret hvis du har mere plads i panden end mig.
Du kan også prøve min wok med karry, nudler og kyllingbryst her.
Wok med kylling - virkelig lækker wokret med nudler og grøntsager
Ingredienser
- 2 blokke nudler (a 125 gram cirka)
- 300 gram kylling kebab (fra frost)
- 200 gram ærter
- 150 gram blomkålsris
- 1 peberfrugt
- ½ rødløg
- 100 gram gulerødder
- 50 gram majs
Krydderier
- salt
- chili
- hvidløgspulver
- peber
- paprika
- timian
tilbehør
- brød (hvis du har lyst)
Sådan gør du
- Start med at koge noget vand i en el kedel.
- Gør dine grøntsager klar i mindre stykker. Jeg skar mine peberfrugter i aflange stykker og det samme med mit rødløg. Mine gulerødder hakkede jeg blot i mindre stykker.
- Gør din wok pande klar - varm den op med lidt olie.
- Sæt dit brød i ovnen hvis du har valgt at lave sådan et. Varm det efter anvisning på pakken.
- Tilføj dit løg, gulerødder og peberfrugt til panden. Lad det stege et minuts tid.
- Tilføj krydderier efter smag. Jeg har brugt omkring ½ tsk af hvert krydderi.
- Tilføj derefter dit kylling kebab og steg det igennem.
- Dine nudler skal nu overhældes med det kogende vand, så de er klar.
- Tilføj ærter, majs og blomkålsris til din wokret. Rør godt rundt og sæt eventuelt et låg på - så bliver retten hurtigere varm når du har tilføjet så mange frosne elementer hertil.
- Smag retten til og tilføj eventuelt flere krydderier efter din smag.
- Server din wok med kylling sammen med nudler og brødet.
Velbekommen,
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Du kan også prøve min opskrift på wok med nudler og kylling kebab. […]
[…] Tirsdag: wok med kylling og grøntsager […]
Hvornår skal gulerødderne tilføjes?
Hov jeg kan se at jeg ikke har fået det skrevet, men punkt 5 med peberfrugt og løg 🙂
Tak fordi at du gør mig opmærksom på det 🙂
Med venlig hilsen
Michelle Elbæk Jensen