Jeg er vild med retter der serveres direkte fra panden – jeg har netop lavet en super lækker variant med kylling med peberfrugtsovs og masser af lækre kartofler og grøntsager. Mums! Der kunne sagtens puttes endnu flere grøntsager i, eksempelvis squash eller broccoli. Hvis du gerne vil have squash i, så steger du det bare hurtigt på panden efter du har stegt kyllingen. Hvis du tænker broccoli kunne være lækkert, smider du bare broccolibuketter i dit ovnfaste fad med kartofler og gulerødder.
En anden panderet, kylling i pikantsovs, super skøn opskrift som kan findes her.
Min sovs er baseret på en hjemmelavet peberfrugtsovs – jeg lavede en større portion for noget tid siden, da jeg lavede en lækker mørbradgryde og frøs halvdelen ned i en fryseegnet beholder. Du får dog opskriften fra starten, hvis du ikke har en peberfrugtsovs liggende i fryseren.
Har du lyst til en lækker mørbradgryde? Find min favorit her.
Jeg krydre mine grøntsager forskelligt fra gang til gang, og du kan selvfølgelig bruge lige præcis de grøntsager du kan lide – men jeg synes denne kombination er super lækker og passer godt til sovsen. Peber og oregano er dog også gode alternativer. Grøntsagerne hældes ud over din kylling med peberfrugtsovs og spises med masser af sovs.
Kylling med peberfrugtsovs
Ingredienser
Sovs
- 400 gram peberfrugter
- 1/2 dåse hakket tomat
- 2 dl vand
- 1 terning grøntsagsboullion
- 1 spsk oregano
- salt
- mælk ved behov
- jævning ved behov
Kød
- 500 gram kyllingbryster
- paprika
- hvidløgspulver
- timian
- salt
- olie
Tilbehør
- 500 gram kartofler
- 300 gram gulerødder
- 2 rødløg
- timian
- paprika
- hvidløgspulver
- salt
- olie
- frisk persille
Sådan gør du
fremgangsmåde
- Skyld og rens kartofler og gulerødderne og skær begge dele i mindre stykker. Skræl dine løg og skær dem i både. Bland det med olie, masser af timian, paprika, hvidløgspulver og lidt salt i et ovnfast fad. Kartoflerne, gulerødderne og løgene skal i ovnen i 30-40 minutter på 180 graders varmluft. Hold øje så løget ikke får for meget.
- Rens og skyld peberfrugterne og skær i mindre stykker. Put dem i en gryde med fond, vand, hakket tomat og oregano. Lad det småkoge.
- Skær kyllingbrystet over i 2, skær derefter riller langs kyllingbrystet – put paprika, hvidløgspulver og salt på.
- Varm en pande op, put lidt olie på og steg dine kyllinger – de skal gennemsteges ved svag varme, jeg lagde et låg på panden for at bevarer varmen derinde.
- Når kyllingen er gennemstegt fjernes den fra panden.
- Blend peberfrugtsovs og smag til med salt. Spæd til med mælk eller fløde – jeg brugte ca 3 dl mælk.
- Jævn sovsen med jævning.
- Læg din kylling med peberfrugtsovs sammen i panden eller et andet fad hvis du hellere vil det, først sovsen, så kylling, kartofler/gulerødder. Top retten af med friskhakket persille.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
Det ser super lækkert ud – den opskrift skal jeg prøve. Den virker overskuelig, selv for en der ikke er den helt store mester i et køkken!:)
Tusind tak! Det skal du nok klare Helle 🙂 ..
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen #hashtagmor
[…] kylling med peberfrugtsovs. Retter serveret i en pande har vist fået overtaget her på bloggen – men det smager bare super […]
[…] Lørdag: kylling i peberfrugtsovs med ovnkartofler. […]
[…] Søndag: kylling i peberfrugt sovs med ovnkartofler. […]
[…] Du kan også prøve min kylling med peberfrugtsovs. […]
[…] Kylling i peberfrugtsovs med ovnbagte kartofler. […]
[…] Søndag: kylling i peberfrugtsovs […]
[…] Men jeg har også god erfaring med at servere min pikantsovs baseret på pikantost eller min lækre peberfrugtsovs du kan selvfølgelig også servere en cremet tomatsovs (vær obs på at fløden skal i sovsen […]
[…] Søndag: kylling i peberfrugtsovs […]