#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
april 30, 2019

Bøffer i fad med pikantsovs og ovnkartofler.

Jeg elsker vitterligt min pikantsovs, som tidligere har været et bærende element i flere af mine retter her på bloggen. Denne gang finder du min pikantsovs sammen med en omgang bøffer i fad. Nemt, smagfuldt og lækkert!

Bøffer i fad med pikantsovs og ovnkartofler. #hashtagmorBøffer i fad med pikantsovs og ovnkartofler. #hashtagmor

Jeg bruger den gule pikantost fra buko – det er min absolut favorit og jeg har altid masser af dem på lager i mit køkken. Du kan selvfølgelig også bruge en anden ost, buko hvidløgsost er også fantastisk til sovsen. Du kan også hoppe over til philidelpiha og finde nogle af deres lækre varianter – eventelt den med chili eller den med bagt peberfrugt. Begge dele super lækre og jeg kunne forestille mig at de også gjorde det godt i sovsen, omend jeg ikke har forsøgt mig med dem, endnu.

Du kan også lave min kylling i pikantsovs, en absolut sikker vinder her på bloggen. Opskriften findes her.

Bøffer i fad med pikantsovs og ovnkartofler. #hashtagmorBøffer i fad med pikantsovs og ovnkartofler. #hashtagmor

Tomaten i bunden kan sagtens suppleres med andre grøntsager, porre, broccoli eller din egen favorit. Men uanset hvordan du vælger at skrue retten sammen, så synes jeg tomaterne giver en virkelig god bund til bøfferne – så lad endelig dem blive i retten. Server eventuelt også nogle ekstra grøntsager til retten, eventuelt nogle skiveskåret pastinakker tilføjet til gulerødder/kartoflerne.

Du kan også prøve en anden lignende opskrift, mine bøffer i fad findes her med tomatsovs.

Bøffer i fad med pikantsovs og ovnkartofler. #hashtagmorBøffer i fad med pikantsovs og ovnkartofler. #hashtagmor

Mængde: 4 personer.
Tilberedningstid: 1 time.
Heraf arbejdstid: 45 minutter.

Ingredienser:
Fyld:
1000 gram hakket oksekød.
Salt.
Peber.
Olie.
6 gode tomater.

Pikantsovs:
200 gram pikantost.
Mælk.
Jævner.

Tilbehør:
400 gram kartofler.
400 gram gulerødder.
Olie.
Salt.
Timian.

Frisk fint hakket persille.

Bøffer i fad med pikantsovs og ovnkartofler. #hashtagmor

Fremgangsmåde:
1. Rengør kartofler og gulerødder. Skær dem i stykker. Fyld et ovnfast fad med kartofler og gulerødder. Overhæld grøntsagerne med olie, timian og salt. Sæt dem i ovnen, 45 minutter ved 200 grader.
2. Form 8 bøffer, krydder med salt og peber og steg dem på en varm pande med olie ved middel varme så de ikke steges for hårdt.
3. Skær alle dine tomater i mindre stykker og put det i bunden af et stort ovnfast fad.
4. Placer dine bøffer på toppen af tomaterne og lav din sovs på den nu tomme pande ved at smelte din pikantost med lidt mælk. Din sovs kan jævnes hvis du ønsker det. Jeg benytter blot en almindlig maizena jævning til lys sovs.
5. Hæld sovsen over dit fad med tomat og bøffer og sæt den i ovnen med kartoflerne. Dine bøffer i fad skal ca have 15 minutter.
6. Hak dit persille, tag opvasken og dæk bordet så du er klar til servering.
7. Drys frisk hakket persille ovenpå dine bøffer i fad med pikantsovs og nyd retten rygende varm.

Bøffer i fad med pikantsovs og ovnkartofler. #hashtagmor

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Du kan også følge med på min instagram hvor du kan følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Indlægsnavigation

Pirogger med skinke og pikantost. Nem opskrift på pirogger til madpakken.
Madplan 05.05.19.

1 comment

  • Opskrift på hakkebøf, svampesovs med fløde og ovnbagte kartofler
    november 18, 2021

    […] Vil du hellere have en omgang hakkebøffer i pikantsovs? Så prøv min opskrift lige her. […]

    Reply

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem står bag bloggen?

Profilbillede

Velkommen til #hashtagmor, en madblog til den travle familie.

Jeg er en 32 år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, madplaner og masser af foodspam.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Pizza roulade med salat - madroulade med pizzafyld

Opskrifter med kylling

Risotto med karry og kylling opskrift

Lækkerier

Opskrift på hjemmelavet træstammer - halloween kage edition

Mad på 15 minutter

Sloppy joe opskrift med hotdogbrød

One pot retter

One pot i ovnen med ris og kylling kødboller i karry.
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.