De lækreste stegte ris med ærter og majs serveret med hjemmelavet persille aioli og masser af sprøde nuggets. Den perfekte milde ret til børn som voksne helt sikkert også vil nyde.
Nem og lækker opskrift på stegte ris med ærter og majs til børn
Er du på udkig efter en nem og velsmagende opskrift, der vil glæde dine børns smagsløg? Så er stegte ris med ærter, majs og æg den perfekte ret til at tilfredsstille deres sult og samtidig tilbyde masser af mæthed. Denne børnevenlige opskrift er ikke kun fyldt med smag, men den er også nem at tilberede.
Disse stegte ris med ærter, majs, æg og ris er ikke kun velsmagende, men de er også en fantastisk måde at introducere forskellige grøntsager til dine børn på. Den farverige præsentation og den milde smag vil helt sikkert få dem til at spise med glæde. Du kan sagtens tilføje flere eller andre grøntsager og på den måde få retten skræddersyet endnu mere til dine børns smagsløg. Næste gang du leder efter en nem opskrift til børn, skal du prøve disse lækre stegte ris. Børnene vil elske det, og du vil have glæde af at se dem nyde en sund og velsmagende ret. Bon appétit!
Du kan også lave stegte ris med stegt flæsk. En skøn opskrift med et asiatisk twist.
Hjemmelavet persille aioli – den lækreste dip.
Persille aioli er en velsmagende dip, der tilføjer en masse smag til disse stegte ris og kyllingenuggets. Denne cremede og aromatiske dip er en blanding af olie, æg, persille og hvidløg, der giver en unik smag. Persille aioli tilfører en friskhed og en pikant smag til retten. Persillen tilføjer denne dip en frisk og urteagtig smag.
Dippen kan enten serveres ved siden af risene eller blandes sammen med dem. Den friske smag af persille og den fyldige aioli passer perfekt med de stegte ris.
Du kan også lave en klassisk hjemmelavet aioli hvis du er mere til det.
Sprøde hjemmelavede kyllingenuggets med rasp
Hjemmelavede sprøde kyllingenuggets er saftige og sprøde. Disse små stykker er fyldt med smag og er elsket af både børn og voksne. Med deres sprøde ydre og saftige indre er kyllingenuggets et populært valg i børnefamilier.
En fordel ved hjemmelavede kyllingenuggets er, at du kan tilpasse smagen efter din egen præference. Du kan krydre dem med forskellige krydderier og urter for at tilføje ekstra smag og variation. Om det er en klassisk krydderiblanding eller en eksotisk smagskombination, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan dine kyllingenuggets kan smage.
Kyllingenuggets er også en alsidig ret, der passer til forskellige måltider og lejligheder. De kan serveres som en del af en lækker frokost eller som en nem og hurtig aftensmad. De kan også være det perfekte fingermad til en fest eller en lækker snack til at forkæle dig selv.
Du kan også lave denne skønne pastaret med pesto sovs og sprød kylling.
Stegte ris med ærter og majs serveret med crispy chicken med persille aioli
Ingredienser
Stegte ris
- 3 dl ris.
- Vand.
- Salt.
- en god håndfuld ærter.
- en god håndfuld majs.
- 2 hele æg.
Nuggets
- 500 gram kyllingebryst.
- 1 dl mel.
- 1 tsk paprika.
- 1 tsk hvidløgspulver.
- 1 dl mælk.
- 1 dl rasp.
- Olie til stegning.
Persille aioli
- 1 helt æg.
- 2 dl solsikke olie.
- 2-3 fed hvidløg. (eller et enkelt hvis du ønsker en mild smag.)
- 1 tsk dijon sennep.
- 1 stor håndfuld persille.
- Salt.
Sådan gør du
- Start med at koge dine ris efter anvisning på pakken, hvis du ikke har nogle rester fra en anden dag.
- Put mælk i en dyb tallerken. Bland mel sammen med krydderier i en anden tallerken. Put rasp i en tredje tallerken.
- Skær kyllingen i små stykker – jeg skar kyllingebrystet over på det brede stykke i stykker der ca. er 1-1.5 cm tykke.
- Put kyllingen i mel blandingen først, derefter i mælken og derefter i raspen. Fortsæt til alle stykkerne har et fint lag planering.
- Tænd en stor pande på mellem blus – put smør/olie på og derefter dine paneret kyllingestykker. Vend dem løbende.
- Tilføj de kogte ris og grøntsager til en anden pande. Steg det godt sammen.
- Lav et hul i ris mixen, tilføj to æg i hullet. Steg det stille og roligt mens du røre rundt, så al ægget er gennemstegt og ligesom "smadret" ud i små stykker.
- Find en høj beholder og en stavblender. Læg dit æg (uden skal selvfølgelig) i bunden, sørg for at blommen ikke går i stykker. Hak dit hvidløg og persillen fint. Hæld en tsk sennep derned sammen med dit hvidløg, persille og lidt salt. Hæld roligt alt din olie derned, pas på din blomme.
- Sæt stavblenderen nedover din blomme, og kør på fuld drøn, når du kan se at der danner sig mayonnaise i bunden af beholderen tager du stavblenderen lidt op og ned til det hele har samlet sig. Du kan smage til med mere sennep, mere hvidløg og salt, hvis du synes det mangler lidt.
- Server nu dine stegte ris med crispy kylling og persille mayo.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!