Som en rigtig fredagsmenu, finder du i dag opskriften på en lækker græsk burger med couscoussalat, her på bloggen. En skøn og nem opskrift på burger på en anerledes måde end den traditionelle cheeseburger eller hamburger som oftest står på bordet i de små familier rundt i landet.
Der er selvfølgelig en masse skøn tzatziki i mine græske burgers – og de lækreste græske bøffer med fetaost og forårsløg – smagfulde, bløde og lækre.
Vil du hellere have noget andet græsk? Prøv mit indbagte græske farsbrød.
Couscoussalaten er ikke specielt græsk – men jeg har puttet fetaost i, fordi det gør sig super godt til salaten. Du kan med fordel også skære lidt oliven ud og putte i, men det er ingen af os ret vilde med – da vi ikke kan lide oliven i husstanden, desværre.
Du skal kun bruge 1/2 rødløg i din couscoussalat men du kan overveje at skære resten i tynde skiver og putte i dine burgers.
Jeg har kun puttet salat i burgeren, udover bøfferne og tzatzikien, men du kan også sagtens putte tomat, agurk, cheddarost eller som tidligere nævnt rødløg, i burgeren. Jeg kan dog godt lide denne burger super simpel som denne opskrift på burger her også viser. Igen, fuldkommen valgfrit selvfølgelig – ligesom alle mine andre opskrifter her på domænet, er det mest af alt ment som inspiration, og jeg ved at flere af mine følgere første gang følger opskriften slavisk, hvorefter de improvisere, putter deres favorit ingredienser i, fjerner lidt ost, eller andre ting.
Ingredienser:
Bøffer:
500 gram hakket oksekød.
100 gram fetaost.
2 forårsløg.
2 fed hakket hvidløg.
Salt.
Peber.
Burgers:
4 burgerboller.
Salat.
Tzatziki:
300 gram græsk yougurt (eller cremefraiche.)
3 fed hvidløg.
2/3 agurk.
Olie.
Salt.
Couscoussalat:
1/3 agurk.
2 tomater.
1/2 hakket rødløg.
1-2 dl couscous.
100 gram fetaost i tern.
Olie.
Oregano.
Opskrift på burger – fremgangsmåde:
1. Kog lidt vand. Hæld det henover dit couscous – ca. 3 dl.
2. Skær dit fetaost ud i stykker, det samme med dine forårsløg og hvidløg til kødet. Bland alle ingredienserne til bøfferne sammen i en skål. Form derefter 4 bøffer. De skal steges i en smule olie på en varm pande ved middel varme.
3. Riv dine agurker til tzatzikien. Riv dine hvidløg efterfølgende. Bland alle ingredienserne sammen, til tzatzikien. Smag til med olie og salt og stil den på køl.
4. Skær agurk, tomat, rødløg og fetaosten til din couscoussalat i små stykker. Bland det hele sammen med couscous og smag til med olie og oregano.
5. Varm dine burgerboller i ovnen.
6. Skyld din salat.
7. Skær bollerne over, læg salat i bunden, dernæst din bøf og afslut med et godt lag tzatziki. Læg desuden en god klat couscoussalat ved siden af burgeren og server også det med en skefuld tzatziki.
Velbekommen!
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar her på bloggen hvis du har spørgsmål til maden eller andet, jeg er desuden at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op.Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
[…] Du kan også prøve mine græske burgers med couscoussalat. Opskriften findes her. […]
[…] Lørdag: burger med græsk bøf og couscous salat. […]
[…] Søndag: snaskede græske burgers […]