Vi er vilde med kylling stænger herhjemme – lidt som kylling nuggets, bare med panko rasp som gør dem både sprøde og lækre. Oftest laver jeg kylling nuggets med almindelig rasp, men panko rasp gør det en del sprødere, hvilket også er lækkert. Det er begge dele.
Vil du prøve en af mine andre opskrifter? Så find mine hjemmelavet kylling nuggets her.
Som tilbehør til disse kylling stænger, har jeg valgt at servere nogle skønne søde kartoffel fritter og lyn stegte grøntsager bestående af gulerødder og bønner fra frost. Super nemt og lækkert.
Desuden har jeg rørt en hvidløgsdressing sammen. Den får smag fra både fint revet hvidløg og purløg. Men hvis du har lyst kan du sagtens bruge noget hvidløgspulver også – for at få mere hvidløgssmag i dressingen. Dressingen fungere både perfekt til grøntsager og kød, men den kan faktisk også sagtens laves til en lækker salat eller som tilbehør til tacos eller andre lækkerier.
Jeg har lyn stegt mine grøntsager i samme pande som kyllingen, så sætter en smule af det panko rasp der er faldet af kyllingen, sig på grøntsagerne, mens der også i forvejen er lidt krydderier og olie på panden. Det gør grøntsagerne super lækre. Jeg steger dem max 5 minutter – så de lige tør op og bliver varme, de skal ikke tage farve ved stegningen.
Mængde: 2 voksne og 2 børn.
Forberedelsestid: 45 minutter.
Heraf arbejdstid: 30 minutter.
Ingredienser:
Kylling stænger:
500 gram kyllingbryst.
Mælk.
Hvidløgspulver.
Salt.
Panko rasp.
Olie/smør til stegning.
Søde kartofler:
1 sød kartoffel.
Olie.
Krydderier efter eget valg.
Hvidløgsdressing:
3 spsk cremefraiche.
1.5 spsk mayo.
3 fed hvidløg.
Purløg efter smag.
Salt.
Grøntsager:
Bønner fra frost.
Gulerødder fra frost.
Fremgangsmåde:
1. Skær dine kyllingstykker ud i strimler. Put det i en skål med mælk og krydderier. Bland sammen og sæt på køl hvor det kan trække.
2. Skræl din kartoffel. Skær den ud i stænger. Put dem i et ovnfast fad, pensel dine søde kartofler med olie og drys krydderier på. Sæt det i ovnen i ca. 30 minutter alt efter hvor store du har lavet dine stænger.
3. Vend dine kylling stænger i panko rasp – steg dem på en pande i olie eller smør.
4. Riv dine hvidløg fint, hak dit purløg og bland alle ingredienserne til din hvidløgsdressing. Smag til med salt.
5. Lyn steg dine bønner og gulerødder på panden, når dine kylling stænger er færdige.
6. Server dine kylling stænger med sød kartoffel, bønner, gulerødder og hvidløgsdressing.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] Tapas med forskellige oste, nogle sprøde og søde bacon dadler, en skøn aioli, pølser og filet serveret med lækkert brød. Whats not to like? Prøv nogle af mine opskrifter lige her: aioli, hvidløgsbrød, pikant ostebrød og fuldkorns focaccia, hvidløgsrejer, kylling nuggets, kylling stænger. […]