Vi ved vist alle sammen at burgers er en favorit i mange familier – og også i min. Jeg udfordre ofte de klassiske varianter og mit seneste værk er disse pikant kylling burgers – hvorfor har jeg ikke overvejet det før? Forfanden, fuck de smager godt!
Lækre kylling bryster, smurt ind i pikantost, rullet sammen med bacon og bagt i ovnen.
Du kan også prøve mine græske burgers med couscoussalat. Opskriften findes her.
Udover at smage fucking godt, så er det jo også mega nemt at lave dem, fordi kødet passer sig selv i ovnen. Win win win!
Af grøntsager har jeg smidt de klassiske burger ingredienser i: tomat, salat, agurk og rødløg! Der røg ærteskud i, som min salat, dem synes jeg nemlig virkelig godt om.
Du kan også lave en klassisk cheeseburger – find min opskrift her.
I forhold til burgerboller har jeg brugt bricho boller – men du vælger selvfølgelig blot jeres favorit. Jeg elsker bare disse smør-bagte burgerboller. De er fantastiske!
Har du lyst, så kan du servere en hurtig frisk salat som tilbehør. Ovnbagte pommesfritter. Ovnbagte rodfrugter. Eller måske bare uden tilbehør – alt efter humør.
Skal vi hellere droppe alle disse burgers og spise sundt? Så find en masse sunde ideer her.
Mængde: 4 personer.
Tilberedningstid: 40 minutter.
Heraf arbejdstid: 25 minutter.
Ingredienser:
2 gode stykker kyllingbryst.
100 gram pikantost (jeg bruger buko).
8 stykker bacon.
Salt.
Peber.
Burgers:
4 burgerboller.
Salat.
Tomat.
Agurk.
Rødløg.
Salat mayonnaise.
Pikantost.
Frisk revet cheddarost.
Fremgangsmåde:
1. Skær dine kyllingbryster i 2 stykker – så de beholder størrelsen men er halvt så tykke. Skær derefter en lang rille i midten af kyllingen og put pikantost ned i rillerne. Vikle 2 stykker bacon omkring hver af dem og drys med salt og peber. Sæt dem i ovnen ved 180 grader i ca 25-30 minutter så de er gennemstegte.
2. Vask og skær alle dine grøntsager i passende stykker.
3. Varm dine boller i ovnen de sidste 5 minutters tid.
4. Riv osten.
5. Smør dine boller med pikantost og mayonnaise. Læg revet cheddarost i bunden derpå lægger du kylling og dernæst grøntsager. Luk burgeren med den sidste bolle og nyd jeres kylling burgers.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.