Halloween nærmer sig, og i den forbindelse skal der selvfølgelig nogle lækkerier til! Jeg bagte edderkop pizza i miniformat med mine piger – og de var en kæmpe succes!
Du kan også bage disse fine mumie pølsehorn – opskriften er her.
Som topping har jeg brugt en hjemmelavet tomatsovs fra fryseren, men en købt en kan også bruges. Derudover er der masser af ost, et drys oregano og nogle mini pepperonier på.
Man kan også sagtens lave en stor edderkop pizza, det er helt op til en selv hvad man har lyst til at lave.
Jeg har trykket min dej ud med en lille skål, for at få rimelig ens pizzaer, men man kan også bare dele dejen i ca 20 stykker fra starten og derefter rulle hver enkelt stykke ud.
Du kan også lave disse små edderkoppesurprice, en lækker dessert som er til at finde lige her.
Edderkop pizza:
Mængde: ca. 20 styks.
Tilberedningstid: ca. 2 timer.
Heraf arbejdstid: ca. 40 minutter.
Opskriften er fryseegnet.
Ingredienser:
Dej:
50 gram gær.
3 dl lun mælk.
1 knsp salt.
50 gram smeltet smør.
200 gram fuldkornsmel.
Ca. 300-400 gram hvedemel.
Topping:
Tomatsovs (evt. denne hjemmelavet)
Mini pepperoni (1 pakke)
150 gram mozzarellaost.
Oregano.
Sort oliven.
Evt. Sukkerøjne.
Æg, mælk eller smør til pensling.
Fremgangsmåde:
1. Smuldre gæret. Smelt smør og lun mælken sammen. Hæld mælk, smør og salt ned til gæret og rør godt sammen.
2. Put alt dit grovmel i rør godt, derefter tilsættes lidt af hvedemelet af gangen, ælt det godt, indtil det har en god konsistens. Det skal ikke være for klistret men heller ikke for melmættet.
3. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time – så den er vokset til dobbelt størrelse.
4. Tænd ovnen 180 graders varmluft.
5. Rul dejen ud og stik så mange pizzaer ud med en rund form som du kan – ælt resten af dejen igen og rul dejen ud igen og fortsæt til der ikke er mere dej tilbage.
6. Læg alle pizzaerne hen på en bageplade med bagepapir – smør tomatsovs på, top med ost, drys oregano på og afslut med pepperonier.
6. Sæt pizzaerne i ovnen, ca 10-12 minutter.
7. Mens pizzaerne er i ovnen kan du lave dine edderkopper klar, skær en oliven over i 2, nu har du 2 kroppe til en edderkop. Tag en ny oliven, skær enderne af – dem skal du bruge som hoved på din edderkop. Resten af den oliven du har brugt til at skære hoved af, bruger du nu til at skære ben – de skal blot skæres i små ringe, som derefter skæres over på midten.
8. Pynt dine pizzaer med en eller to edderkop pr styk. Jeg pynter ikke alle mine pizzaer – da ikke alle kan lide oliven, i stedet lavede jeg et par monsterpizzaer ved hjælp af sukkerøjne.
Server straks dine edderkop pizza efter pyntningen. De kan også fryses – men gør det uden pynt.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
[…] Du kan også lave mine små halloween pizza’er med edderkopper på. […]
[…] Små pizzaer der er klædt ud som monster og med edderkopper på. […]
[…] Små pizzaer der er klædt ud som monster og med edderkopper på. […]
[…] Mini pizza. […]