Kylling er nemt, sundt og ofte relativt billigt, ihvertfald hvis man gerne spiser kylling med ben i. Oftest er det kylling bryster der kommer i vores kurv, både af den årsag at det er nemmest at arbejde med, men også fordi Jesper bedst kan lide det. Denne dag stod menuen på kylling overlår med de lækreste ovnbagte kartofler, grøntsager og bearnaise.
Jeg er vild med det sprøde skind man kan få på kylling overlår eller halve kyllinger – men Jesper vil helst være fri for benene.
Har du også nogle underlår, så kan jeg anbefale denne opskrift.
Alligevel laver jeg engang i mellem kylling med ben i – oftest kylling overlår, da der er mest kød på disse, men almindelige lår laver vi også herhjemme.
Du kan også servere denne pikante kartoffelsalat til kyllingen, opskriften finder du her.
Kylling overlår – billig mad
Jeg fandt for nyligt en hel bakke med overlår (de trekantet stykker) i netto til 30 kr. De var super fine og pakken indeholdte 1800 gram – så der var masser af mad i den. Vi delte den op til to dage, men principielt kunne det sagtens have holdt længere. Når man tænker at vi derved spiste 900 gram kylling pr. måltid, så er det relativt meget – men når der er så mange ben m.m. er kødmængden alligevel ikke voldsom.
Tilbehør til vores kylling overlår
Vi fik nogle lækre ovnstegte kartofler og gulerødder som tilbehør til maden, hvilket Ellie var mega fan af. Ellie spiste faktisk kun gulerødder til aftensmad den aften.
Som dyppelse fik vi bearnaisesovs – den købte variant. En omgang ketchup og remoulade havde også været super fint som tilbehør dog.
Kylling overlår med ovnbagte kartofler, grøntsager og bearnaise.
Ingredienser
Kylling overlår
- 700-900 gram kylling overlår
- salt
- peber
- paprika
Ovnbagte kartofler og tilbehør
- 600 gram små kartofler
- 4-5 gulerødder
- Olie
- salt
- peber
- bearnaisesovs (vi bruger bare et enkelt bæger)
Sådan gør du
- Skyld kartoflerne godt, put dem i et fad.
- Skræld gulerødderne og skær dem i skiver så der er ca samme størrelse som kartoflerne. Put dem i fadet med kartoflerne.
- Hæld olie, salt og peber udover fadet - fordel det godt med en ske eller nyvasket hænder.
- Læg dine kyllingoverlår i et fad, krydder dem med salt, peber og paprika. Hold dig endelig ikke tilbage med smagene.
- Put begge fade i ovnen, 35-45 minutters tilberedning, 180 grader varmluft. Mærk i kartoflerne om de er færdige og åben evt. en af dine kylling overlår for at tjekke at de er færdig bagte.
- Varm din bearnaisesovs og server straks kyllingen sammen med kartofler, gulerødder og bearnaisesovs.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Mandag: kylling, bearnaise og ovnkartofler. […]