Når det skal være nemt er en mac’n’cheese altid et hit! Den kan varieres i uendelighed og kun fantastien herhjemme sætter grænserne. Jeg havde købt nogle pølser på tilbud for 1.5 uges tid siden, som jeg ikke viste hvad vi skulle bruge til – indtil jeg kom i tanke om mac’n’cheese.
Vil du hellere have en one pot pasta? Prøv min cheesy taco pasta. Opskriften finder du her.
Ellie der ikke har spist ret meget hele dagen grundet sygdom var virkelig tilfreds med menuen – der røg derfor hurtigt en del mad ned i hendes lille mave – hvilket var tiltrængt efter hendes minimale indtag i løbet af dagen.
Du kan også prøve mine crispy nuggets med creamy pasta – opskriften finder du her.
Mængde: 4 personer.
Tilberedningstid: 25 minutter.
Heraf arbejdstid: 10 minutter.
Ingredienser:
500 gram makaroni.
1 pose røde pølser (6-7 stk).
1 cremfini fløde.
100 gram chedderost.
100 gram mozerellaost.
3 dl mælk.
1 tsk muskatnød.
Salt efter smag.
Evt. Persille til pynt.
Fremgangsmåde:
1. Kog pastaen i letsaltet vand.
2. Skær pølserne i bider som steges i en stor gryde.
3. Når pastaen er færdig hældes vandet fra og pastaen puttes op til de stegte pølser.
4. Tilsæt mælk, fløde, ost og krydderier og lad retten samle sig i 5-10 minutter på middel varme.
5. Smag til med salt.
Serveres med en salat eller andre grøntsager.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] mac’n’cheese. Mac’n’cheese er en af mine “gamle” retter her på bloggen. Ikke desto mindre smager den […]