En af børnenes livretter er pasta med min tomatsovs, de er så vilde med tomatsovsen generelt, Ellie spiser ofte en hel skål når jeg har gang i gryderne. Jeg laver jævnligt en stor portion tomatsovs – så ganger jeg bare min opskrift op og fryser ned i mindre portioner, helt små portioner til pizza og lidt større til kødretter eller sovs. Jeg har denne gang brugt min tomatsovs til en lækker kyllinglasagnette.
En af de bedste ting ved at lave sin egen tomatsovs er at man kan få brugt alle de grøntsagsrester man har liggende – et kedeligt blomkål, halvt gult broccoli, bløde tomater, eller gulerødder der ikke længere er sprøde – det skal bare i tomatsovsen.
Bacon indpakket lasagne? Find min opskrift her.
Nå men altså, Agnes spiste 3 store portioner af denne kyllinglasagnette – Ellie spiste “kun” 2, men det var alligevel ret godt klaret af mine småt spisende børn.
Min tomatsovs smagte denne gang en del af peberfrugt, men det er skam heller ikke dårligt. Jeg smager den altid til lige inden jeg skal bruge den, tilsætter lidt mere salt eller oregano eller andet.
Jeg har tidligere delt en opskrift på pikant pastasalat med jer, find den her.
Som tilbehør fik vi majs og snackpeber – det er pigernes favoritgrøntsager, Agnes elsker at gå rundt og gumle på sådan en stor snackpeber og hun spiser jævnligt en hel snackpeber, bare sådan.
Kyllinglasagnette laver jeg på kogt pasta, for der er ikke nok væske i til at lade vær, og når man alligevel skal koge tomatsovs og stege kylling, så tager det jo ikke lang tid at sætte sådan en omgang over.
Vil du gerne have en traditionel lasagne, så læs denne opskrift i stedet.
Mængde: 4 personer.
Forberedelsestid: 1 time.
Heraf arbejdstid: 15 minutter.
Denne kyllinglasagnette er velegnet til frost, madpakke og rester kan sagtens spises på anden dagen.
Ingredienser:
Tomatsovs:
4-6 tomater.
1 dåse hakket tomat.
2-3 snack peberfrugt.
1 løg.
2 fed hvidløg.
2 forårsløg.
25 gram smør.
1 tsk salt.
1 tsk peber.
1 tsk basilikum.
1 spsk oregano.
Øvrige ingredienser:
450 gram kyllingbryst.
250 gram pasta.
1 bøtte små mozerellaostekugler.
Evt. Revet mozerellaost.
Vælg evt. tilbehør:
Gnavegrønt.
Brød.
Råkost eller en nem salat.
Fremgangsmåde:
1. Put alt til tomatsovsen i en gryde og lad det simre 15-45 minutter, alt efter hvor god tid du har – jo mere jo bedre smag.
2. Skær kylling ud og svits det på en pande.
3. Kog pastaen let.
4. Blendt tomatsovsen med en stavblender og smag den til med ekstra krydderi ved behov.
5. Bland kød og pastaen i tomatsovsen og put det i et ildfast fad og afslut med ostekuglerne. Jeg putter engang i mellem også lidt mozerella på toppen, hvis jeg ønsker en ekstra ostefyldt ret – men det bestemmer man selv.
6. Retten sættes i en forvarmet ovn, 200 grader varmeluft i 20 minutter, eller til osten har den ønsket farve.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Du er altid velkommen til at smide en kommentar her på bloggen hvis du har spørgsmål til maden eller andet, jeg er desuden at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
Ååååh, waaaauw, det ser helt vanvittigt lækkert ud! Den skal mine osteelskende, kyllingespisende abeunger prøve!
Hahaha god fornøjelse med det og abeungerne 😀 ..
Håber det falder i god jord 🙂 ..
de varmeste hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Ej, det ser godt ud! 😀 Den skal vi prøve!
Håber at det falder i god jord 🙌