Her kommer min opskrift på en virkelig nem og lækker græsk tærte med svinekød, fetaost og tzatziki. Denne græske tærte med fetaost serveres med tzatziki. Tzatziki komplimenterer tærten virkelig godt.
Lækker græsk tærte med svinekød.
Min tærte med svinekød er fyldt med grøntsager og ost selvfølgelig. Det er en tærte uden den traditionelle æggeblanding hvor der i stedet er stegt svinekød og grøntsager i som fyld. Jeg synes begge dele kan noget men denne metode giver en lidt tungere tærte. Derfor er det godt med masser af grøntsager i fyldet og en frisk kold tzatziki på toppen. Jeg har valgt at bruge spidskål og peberfrugt sammen med min store mængde løg og hvidløg. Du kan også sagtens bruge andre grøntsager i din græske tærte. Jeg kan anbefale broccoli og revet gulerødder hvis du vil udskifte de grøntsager jeg har valgt eller hvis du bare gerne vil have flere grøntsager i din tærte.
Tærte med svinekød, fetaost og tzatziki.
Jeg har lavet tærten her med fokus på masser af god smag. Den er fyldt med hvidløg og fetaost der trækker en retur til de græske ferier (hvis man er så heldig at have besøgt Grækenland). Min tzatziki laver jeg på en fed cremefresie eller på græsk yougurt. Det er selvfølgelig bedst på græsk yougurt, men det er ikke så ofte man har brug for så meget der er i en portion og derfor er en fed cremefresie en løsning hvor du bare kan bruge resterne til andet.
Jeg har derudover smidt mozzerellaost på toppen, mest af alt fordi jeg elsker det sprøde lag på toppen af en tærte men du kan droppe det hvis du ikke er lige så stor ostefan som jeg.
Græsk tærte med svinekød og tzatziki
Ingredienser
Græsk tærte
- 1 rulle tærtedej. (eller en portion du laver selv)
- 400 gram hakket svinekød.
- 1 helt rødløg.
- 3 fed hvidløg.
- ⅔ rød peberfrugt.
- ⅓ spidskålshovede.
- Salt.
- Peber.
- 200 gram fetaost.
- 100 gram mozzarellaost.
Tzatziki
- 2 dl fed cremefresie. (eller græsk yoghurt hvis du har det på lager)
- ⅔ hel agurk.
- 3 fed hvidløg.
- Salt.
- Lidt olie.
Sådan gør du
- Tænd din ovn på 180 grader varmluft.
- Put din dej i formen (smør den evt. så den ikke brænder fast) og smid den i ovnen cirka 5-10 minutter. (bare i en kold ovn mens den varmer op og dermed variere tiden selvfølgelig.)
- Imens steger du dit hakket svinekød på en stor pande.
- Skær dit løg og pres hvidløget til fyldet.
- Snit din spidskål i tynde strimler og skær der eventuelt derefter i mindre stykker.
- Skær din peberfrugt i små tern.
- Tilføj løg og hvidløg til dit svinekød når det er gennemstegt.
- Tilføj derefter spidskål og peberfrugt og lad det stege en smule.
- Krydder med salt og peber.
- Tag tærten ud af ovnen og tilføj halvdelen af fyldet. Drys lidt over halvdelen af dine fetaost udover fyldet. Bland det lidt sammen. Tilføj lidt mere fyld og drys med fetaost. Bland igen sammen og tilføj resten af fyld og fetaost hvis der er mere tilbage.
- Afslut med et lag mozzarellaost og sæt tærten i ovnen til dejen er færdigbagt og osten er lysebrun.
- Lav din tzatziki mens tærten er i ovnen.
- Riv din agurk i en skål. Pres vandet ud herfra. Tilføj cremefraiche til din agurk og pres hvidløget ud heri. Bland godt sammen og tilføj herefter lidt olie og salt efter smagspræferencer.
- Server derefter din græske tærte med din tzatziki.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Søndag: græsk tærte med tzatziki […]