#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
maj 14, 2020

Skønne ovnkartofler på spyd med bacon serveret med pulled chicken

Denne her opskrift gemmer på skønne ovnkartofler på spyd med bacon og tomater serveret med pulled chicken. Der er naturligvis også ost på kødet, men det kan du undlade hvis du ikke er glad for ost. Grunden til jeg kom det på er at 1. jeg kan godt lide ost, specielt cheddarost som denne opskrift er dækket af. 2. Det gør det muligt at have kyllingen i ovnen længere tid uden at toppen branker. Jeg har dog også valgt at ligge mine spyd med ovnkartofler hen over kødet, hvilket også gør at det ikke bliver overtilberedt.

Gå til opskrift Udskriv

Skønne ovnkartofler på spyd med bacon serveret med pulled chickenSkønne ovnkartofler på spyd med bacon serveret med pulled chicken

Skønne ovnkartofler på spyd med bacon

Disse skønne ovnkartofler på spyd er altså virkelig lækre. Smagen af bacon er gennemtrængende og super skøn mens de bagte tomater også gør det skide godt.

Du kan selvfølgelig sagtens vælge nogle andre grøntsager, men det skal være nogle der kan tåle en lang ovntid uden at blive dårlige. Du kan dog også vælge at forkoge kartoflerne, for dermed at give dem mindre tid i ovnen, og kunne bruge en masse andre grøntsager. I dette tilfælde kan du bruge blandt andet peberfrugt, løg og squash.

Jeg servere selvfølgelig min skønne aioli til denne ret – opskriften er at finde her.

Skønne ovnkartofler på spyd med bacon serveret med pulled chickenSkønne ovnkartofler på spyd med bacon serveret med pulled chicken

Pulled chicken fra dagen før…

Som grundlag for denne opskrift har vi en rest pulled chicken. Dette kan du selvfølgelig også lave samme dag, men det tager noget tid, og du kan dermed ikke overholde tidsangivelsen. I stedet kan du i weekenden lave en stor portion som du fryser ned i mindre portioner. Du kan købe en færdig pulled chicken fra Tulip (det er klart den bedste, hvis du ikke selv laver en, efter min mening). Sidst men ikke mindst kan du droppe den pulled chicken som opskriften foreskriver, og i stedet bruge små stykker rådt kylling som du bare putter i bunden af fadet med krydderier på og lader stege med.

Ønsker du at bruge pulled chicken? Så find min lette og lækre opskrift lige her.

Skønne ovnkartofler på spyd med bacon serveret med pulled chickenSkønne ovnkartofler på spyd med bacon serveret med pulled chicken

Skønne ovnkartofler på spyd med bacon serveret med pulled chicken

Skønne ovnkartofler på spyd med bacon serveret med pulled chicken

Denne her opskrift gemmer på skønne ovnkartofler på spyd med bacon og tomatet serveret med pulled chicken. Jeg servere hjemmelavet aioli som dip til retten.
Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 30 min
Samlet tid 1 t
Ret Aftensmad, Dip, Hovedret
Køkken dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Ovnkartofler på spyd med bacon

  • 500 gram meget små kartofler (hvis du ikke kan finde nogle der er små nok kan du også bare skære dem over i halve eller kvarte)
  • 2 pakker bacon
  • cherrytomater (mængde efter lyst)
  • Spyd

Tilbehør

  • 400 gram pulled chicken
  • 50 gram cheddarost
  • 50 gram mozzerellaost
  • aioli
  • gnavegrønt

Sådan gør du
 

  • Skyld og rens dine kartofler først.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Find dine spyd frem og put bacon, kartofler og cherrytomater på skiftevis. Sno dit bacon rundt om de forskellige ingredienser, så det er skiftevis under og over kartoflen/tomaten.
  • Fortsæt til alle dine spyd er færdige.
  • Fyld dit ovnfaste fad med kylling. Drys ost ovenpå. Læg alle dine spyd på toppen.
  • Lad din ret bage i ovnen i 30 - 45 minutter, alt efter størrelsen på dine kartofler. Du kan eventuelt vende dine spyd når halvdelen af tiden er gået, så de ikke bliver alt for mørke på den ene side. Eller lægge et stykke bagepapir henover. Du kan også spare lidt tid ved at forkoge dine kartofler. (eller bruge rester fra dagen før)
  • Server nu dine spyd med hjemmerørt aioli og pulled chicken.
Keyword Aioli, bacon, Cheddarost, kartofler, kylling

Velbekommen,

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor

Vil du følge med på mine sociale medier?

Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.

Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.

Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.

Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.

Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)

Indlægsnavigation

Madplan 10.05.20.
Drømmekage snickers – en skøn snickers kage.

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem er jeg?

Velkommen til #hashtagmor, en blog om mad, børn og mit liv på godt og ondt.

Jeg er en femogtyve år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent, instagrammer og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, lidt for ærlige indlæg, alt for meget foodspam og en blog skrevet, lige fra hjertet.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Tun sandwich med smeltet mozzerella og avokado. #hashtagmor

Opskrifter med kylling

Kylling i pikantsovs med ovnkartofler

Lækkerier

Lækre lakrids marengs kyskager. #hashtagmor

Mad på 15 minutter

Nem og lækker pasta med crispy bacon.

One pot – nemme retter

One pot pasta med kødboller - nem og lækker børnefavorit. #hashtagmor
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.