En virkelig skøn omgang asiatisk stegt flæsk på pande og stegte ris med æg. Perfekt hvis du har købt flæsk men ikke har lyst til den traditionelle variant stegt flæsk med persillesovs.
Asiatisk stegt flæsk på pande
Noglegange når maden bare skal være nem er stegte ris med æg i bare virkelig godt! Denne gang tilføjede jeg asiatisk stegt flæsk på panden hertil og det smagte virkelig skønt! Jeg tilføjer både soya og fish sauce til retten. Der skal man bare tilføje efter ens egne smagsløg for det er meget forskelligt hvor meget eller hvor lidt man har lyst til at have i.
Du kan også lave en wokret med nudler og teriyaki sovs hvis du har lyst til noget asiatisk.
Stegt flæsk giver en hel masse til risene, fordi der er stegefedt derfra. Jeg bruger kun ærter og majs i denne opskrift, men man kan som ved stort set alle andre opskrifter tilføje lige de grøntsager man har lyst til.
Stegte ris med æg
Når vi laver stegte ris kan det være med forskelligt fyld. Man kan både lave det vegansk men også med kylling, oksekød m.v. men denne med flæsk smager altså bare mega godt og det bliver på ingen måde sidste gang det er på menuen herhjemme!
Vil du gerne prøve mine stegte ris med kylling? Prøv den opskrift lige her.
Asiatisk stegt flæsk med stegte ris
Ingredienser
- 3 dl ris
- vand
- salt
- 300 gram flæsk
- 1,5 dl ærter
- 1,5 dl majs
- Soya
- fish sauce
- 2 hele æg
Eventuelt
- gnavegrønt
- brød
- smør
Sådan gør du
- Start med at koge dine ris efter anvisning på pakken, hvis du ikke har nogle rester fra en anden dag.
- Mål dine grøntsager op.
- Når dine ris er ved at være færdige skære du din flæsk i mindre stykker. Steg dem derefter på en pande.
- Tilføj ris og grøntsager til panden. Steg det godt sammen.
- Put soya og fish sauce i dine stegte ris. Mængden kommer an på hvor meget du kan lide det. Jeg brugte en tsk af hver cirka.
- Lav to huller i maden, tilføj et æg i hvert hul. Steg det stille og roligt mens du røre rundt, så al ægget er gennemstegt og ligesom "smadret" ud i små stykker.
- Server derefter gerne med et flute med smør og gnavegrønt.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Du kan også lave min asiatiske stegte ris med flæsk hvis du vil prøve noget andet. […]
[…] Asiatisk stegt flæsk. […]
[…] Du kan også lave stegte ris med stegt flæsk. En skøn opskrift med et asiatisk twist. […]