Agnes og jeg var i køkkenet i weekenden for at lave en skøn frugtsalat, Agnes både piskede fløde, skar frugter og blandede sammen. Det elsker hun at få lov til! Jeg håndterede de skarpe knive, mens hun brugte vores ‘nicer dicer’. Den har min farfar købt fra tv-shop til os. Det går mega hurtigt med sådan en, men jeg indrømmer gerne at jeg aldrig selv havde købt den, så tak farfar!
Prøv også min banankage, den er fantastisk – opskriften finder du her.
Frugtsalat er en nem og hurtig no-bake dessert. Den er dejlig frisk og så er det vist bare en klassiker! Man kan variere fyldet som man ønsker, jeg har blot skrevet det frugt vi har brugt i opskriften. Af lækre variationer kan jeg nævne:
– Pære, banan, fersken.
– Jordbær, banan, æble.
– Blåbær, hindbær, æble.
– Fersken, banan, hindbær.
– Æble, vindruer, banan.
– Honning melon, æble, vinduer.
– Ananas, æble, pære.
Du kan også gå i det salte køkken, og lave en pikant pasta salat i stedet. Opskriften findes her.
Som sagt kan frugtsalat varieres i uendeligheder – men disse variationer er jeg personligt glad for. Du kan bruge frisk frugt, hvilket jeg foretrækker – men nogle bruger også frugt på dåse, de er dog ret søde i sig selv, så der er det måske en god ide at skære lidt ned på niveauet af sukker i råcreamen.
Ingredienser:
1/2 liter fløde
4 æggeblommer
100 gram sukker
1 tsk vaniljepulver
75 gram chokolade
5 bananer
4 æbler
3 pærer
Fremgangsmåde:
1. Pisk fløden til skum, det skal piskes hårdt.
2. Bland forsigtigt æggeblommer, sukker og vanilje i flødeskummet.
3. Skyld alle frugterne og skær dem i små stykker.
4. Bland frugt og råcream sammen og bland chokoladeknapper eller hakket mørkt chokolade i.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.