Disse fyldte bagekartofler er inspireret fra lasagne. En god fyldig kødsovs i de bagte kartofler og en lækker cremet bechamelsovs med smeltet mozzarellaost. Hele herligheden bages med i 10 minutter inden kartoflerne er klar til servering.
Du kan sagtens serverer en lækker salat hertil – det fik jeg dog ikke lavet denne gang. I stedet puttede jeg en masse grøntsager i kødsovsen og fik på den måde behovet for grøntsager opfyldt nogenlunde.
Hurtig og nem aftensmad til de travle dage
Disse fyldte bagekartofler er nemme at forberede og du kan sagtens bruge en kødsovsrest du har i fryseren og en købt mornaysovs i stedet hvis det skal gå ekstra hurtigt i forhold til din arbejdstid. På den måde er det bare at smide bagekartoflerne i ovnen og tø din kødsovs op. Her ville jeg så putte kødsovsen kold i kartoflerne og varme dem cirka 10 minutter med kødsovsen i inden jeg ville hælde mornaysovs på toppen og bage dem 10 minutter længere.
Inspiration til kødfri aftensmad – fyldte kartofler med grøntsager.
Hvis du er inspireret af min opskrift men ikke har lyst til at lave bagekartofler kan du også lave nogle mindre ovnbagte kartofler som du trykker lidt flade i et ildfast fad inden du fordeler kødsovs og ostesov på toppen. Det giver den lækreste kartoffelbund som også virkelig kan noget med dem smagfulde kødsovs og cremet ostesovs.

Fyldte bagekartofler - lasagne inspireret
Ingredienser
Bagekartofler
- 8 hele bagekartofler (mine var mellemstørrelse, hvis de er meget store kan du nøjes med 4)
- Olie.
- Salt.
Kødsovs
- 250 gram hakket oksekød.
- 1 lille dåse tomatpure.
- 5 fed hvidløg.
- 1 helt rødløg.
- 1 helt almindeligt løg.
- Lidt vand.
- ⅓ spidskål.
- 2 hele gulerødder.
- 1 håndfuld små tomater.
- ½ glas tomatsovs.
- Salt.
- Peber.
- Oregano.
- Hvidløgspulver.
- 1-2 dl fløde.
Bechamelsovs
- 1 spsk smør.
- 1 spsk mel.
- ½ liter mælk. (+/- alt efter ønsket konsistens)
- Salt.
- Peber.
- Muskatnød.
- 75 gram revet mozzarellaost.
Eventuelt
- Lidt persille.
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Rens dine kartofler. Skær et kryds i dem og læg dem i en bageplade. Put lidt olie på toppen og drys salt efter smags præference ovenpå. Stil kartoflerne i ovnen i 1,5 time.
- Når der er 45 minutter tilbage på kartoflerne begynder du på kødsovsen.
- Hak alle løg fint, riv gulerødder, skær spidskål ud. Put dit hakket oksekød i en gryde og steg det til det er brunt. Put alle løg og tomatpure heri. Tilføj lidt vand og dit tomatsovs. Tilføj spidskål, gulerødder og hele små tomater. Put krydderi i retten og lad det simre stille og roligt.
- Smag kødsovsen til med mere krydderi om nødvendigt og tilføj fløden. Lad den simre fem minutter længere mens du laver din bechamelsovs.
- Find en gryde mere. Lad smørret smelte heri. Tilføj melet og rør godt sammen. Tilføj derefter mælk lidt af gangen mens du røre rundt for at undgå klumper. Kommer der lidt klumper røres de ud inden der tilføjes mere mælk. Når konsistensen er rigtig smages til med salt, peber og muskatnød inden din ost smeltes heri.
- Tag dine kartofler ud af ovnen. "bræk" dem op i krydset og fordel kødsovsen heri. Put derefter din bechamelsovs ovenpå alle kartoflerne.
- Sæt dem tilbage i ovnen så bechamelsovsen får lidt farve.
- De serveres herefter med lidt frisk persille på toppen og nydes varme.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!