Endnu en skøn pastaret, denne gang med frisk pasta med kylling og bacon. Jeg har lavet denne pastaret med pikant sovs, kylling og bacon. Det er en virkelig dejlig kombination op opskriften er både nem at gå til, og hurtig at lave. Min pikant sovs er et super hit her på bloggen – hvor jeg har delt min skønne opskrift på kylling i pikantsovs for lang tid siden efterhånden.
Vil du prøve min kylling i pikantsovs med ovnkartofler?
Frisk pasta med kylling og bacon.
Jeg har valgt den grønne spinatvariant af frisk pasta. Det er min favorit. Desuden er farven altså også bare smuk. Denne frisk pasta med kylling og bacon tager altså ingen tid at lave. Kyllingen steges i lidt krydderier mens dit bacon syder på en anden pande. Din sovs og pasta er også virkelig hurtigt færdig og så er det bare at ligge det hele sammen og putte lidt forårsløg på toppen.
Hvis du ikke er fan af de rå forårsløg, kan de sagtens steges på panden med dit bacon. På den måde får dit forårsløg også en skøn smag af bacon.
Vil du prøve en anden opskrift med frisk pasta? Så prøv denne lækre one pot pasta.
En skøn pastaret med pikant sovs.
Herhjemme er vi virkelig glade for pikant sovs – den er perfekt til både kartofler, pastaretter og ris. Det smager skønt af pikant ost og giver et cremet touch til en skøn pastaret. Du kan sagtens tilføje lidt finthakket peberfrugt, rødløg og dild. Det giver lidt mere smag og sammentid mere grøntsager i retten.
Vil du have mere grønt ind i retten?
Du kan med fordel smide meget mere grøntsager ind i retten. Det kan blandt andet være blomkålsris på frost som du steger sammen med din bacon og fint skåret spidskål på en pande. Du kan også sagtens tilføje squash i skåret som spaghetti til din pasta når den koges. Er det ikke nok, så kan du skære frisk rødløg og frisk peberfrugt som begge dele tilføjes til sovsen.
Jeg har også en liste med masser af sunde opskrifter – den kan du finde lige her.
Frisk pasta med kylling og bacon. En skøn pastaret med pikant sovs.
Ingredienser
Pastaret med kylling og bacon
- 400 gram kyllingbryst
- salt
- peber
- paprika
- karry
- 200 gram bacon i tern
- 2 pakker frisk spinat pasta
- 2 styk forårsløg
Pikantsovs
- 1 pakke buko pikant ost (200 gram)
- 2-3 dl mælk eller fløde
- evt. jævning
Sådan gør du
- Skær din kylling i mindre stykker. Smid dem på en pande med masser af krydderier og steg kyllingen.
- Find en pande mere, steg din bacon på den.
- Kog din friske pasta i let saltet vand.
- Tilsæt din pikant ost og dit mælk/fløde i en gryde og lad det smelte sammen til en lækker sovs. Du kan eventuelt tilføje ldit jævning hvis du synes den er for tynd.
- Skær dine forårsløg i mindre stykker.
- Server din pasta med pikantsovs, kylling, bacon og lidt forårsløg på toppen når alt er færdigt.
Velbekommen,
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er altid super rart at følge folk på de sociale medier. For vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket sine favorit blogs, hvis man ikke bliver inspireret og påmindet engang i mellem til det. Ønsker du at følge med hos mig? Så er der godt nyt. Jeg er at finde mange steder efterhånden.
Første og fremmest er jeg at finde på instagram, hvor jeg har fordelt mit arrangement på to forskellige konti. Den konto de fleste følger med på er min mere private instagram hvor du kan lærer mig bedre at kende, sammentid med at jeg deler billeder af min mad, mine børn og mit liv generelt. Bliver det lidt for meget så har jeg også en instagram der kun er fyldt med mad og opskrifter – hashtagmor_blog.
Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor hvor jeg deler en masse nye og gamle opskrifter samt inspirerende billedekollager.
Du kan sidst men ikke mindst, gøre som de fleste af mine læsere: følge med på bloggens facebook! Der ligger jeg link til alle nye indlæg op og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar lige hvor du vil – på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg svare dig så snart jeg har tid – og elsker jeres engagement, så fortsæt gerne med det.
Jeg er også vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og nemme opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Søndag: pastaret med kylling, bacon og pikantsovs […]
[…] Mandag: frisk pasta med kylling […]