Aftensmaden står jævnligt på risotto herhjemme, og en af de vigtigste ting ved risotto er masser af smag. Denne gang kommer det fra løg, hvidløg og kylling. Boullionen er selvfølgelig også super vigtig i en kylling risotto. Jeg har valgt en hønse boullion denne gang, men man kan bruge mange forskellige varianter at efter smagsønske.
Jeg havde nogle kyllingrester – nærmere bestemt pulled chicken med hvidløg. Det er den der danner grundlag for risottoen. I opskriften har jeg dog blot tilført lidt hvidløg, så ledes at i kan benytte helt almindeligt forstegt kylling. Eller en rest kylling, hvis i har sådan en, rester er jo altid at foretrække at få brugt.
Du kan også prøve min veganske risotto. Smagfuld risotto med peberfrugt.
Når man laver risotto er ris kvaliteten super vigtig, det er den der ofte bærer retten hele vejen. Jeg valgte denne gang nogle risottoris fra rema1000 og selvom de er lidt dyrer kan det anbefales at kaste pengene efter risottoris kontra, som nogle gør, at forsøge sig med andre ristyper.
Hvidvin i risotto er nærmest en uskreven regel. Men jeg drikker ikke alkohol og af samme årsag bruger jeg det helst ikke i min madlavning, hvis jeg kan komme udenom. Derfor er det selvfølgelig ikke i min opskrift, men du kan gøre præcis som det falder dig ind, med eller uden alkohol.
Du kan også prøve min risotto med crispy bacon og cheddarost. Den smager helt fantastisk.
Du kan sagtens tilføje andre grøntsager til retten også, så som broccoli, peberfrugt eller nogle lækre friske svampe. Server gerne noget brød til din kylling risotto.
Mængde: 4 personer.
Forberedelsestid: 20 minutter.
Heraf arbejdstid: 20 minutter.
Ingredienser:
Olie.
500 gram risottoris.
2 hønsefond fra knorr.
2 rødløg.
6 fed hvidløg.
Vand.
250 gram forstegt kylling, i små stykker.
Topping:
Friskhakket persille.
Fremgangsmåde:
1. Find 2 gryder frem, i den ene hælder du omkring 1 liter vand og din fond terninger i, varm stille og roligt op til kogepunktet.
2. Skær alle dine løg til risottoen, i små stykker.
3. Varm lidt olie i din anden gryde. Tilsæt dine ris og rør godt rundt, de skal blive “gennemsigtigt” i siderne.
4. Tilsæt alle dine løg, og din kylling og rør fortsat.
5. Tilsæt ca 0,5 – 1 dl boullionvand af gangen til risene. Lad gryden koge tør før du tilføjer endnu en portion boullion. Fortsæt til risene er tilberedt perfekt og sørg for ikke at putte for meget boullion i af gangen, du risikere at udkoge dine ris, hvis du har puttet for meget boullionvand i.
6. Når risottoen er færdig tilberedt flyttes den over i en skål og pyntes med friskhakket persille.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] Kylling risotto […]
[…] Søndag: let og lækker kylling risotto. […]
[…] Find en anden opskrift på risotto med kyllingbryst uden karry her. […]