Det er efterhånden almen viden at jeg er glad for kage, tja egentligt nok for glad. Ikke desto mindre har jeg alligevel bagt en lækkerbiksen af en appelsin brownie. Den er bagt med hvid chokolade, men da den på ingen måde er blond, synes jeg stadig det er mere en brownie end det er søsteren blondie.
Jeg er vild med lettere underbagt brownie – det er bare lækkert hvis man spørger mig, men man kan også sagtens give den 5 minutter mere.
Denne brownie er lavet med mandler og appelsinsirup – det er super nemt at lave og så smager det jo fantastisk!
Jeg er vild med de sprøde nødder og den søde og syrlige appelsin sirup – det giver et perfekt samspil til den ellers fede kage. Man kan lave brownie på alle mulige måder – hvilket jeg ofte selv gør, dette var en test, og den var særdeles vellykket hvis jeg selv skal sige det!
Siruppen har nogle steder sat sig som en karamel sammen med chokoladen, hvilket gør brownien ekstra chewy og lækker. Der kunne sagtens have været mange flere mandler i . Men den mængde jeg har tilføjet er også helt fint.
Du kan også prøve min lakrids blondie – den smager fantastisk!
Når man bager appelsin brownie er det vigtigt med tålmodighed – appelsin brownie smager nemlig aller bedst når den er afkølet helt og DET tager tid. Desværre. Men det er klart hver at vente på at de små lækre chewy bidder af himlen er kølet ned og klar til indtagelse. Jeg spiste et lille stykke da den var kølet lidt af, men først til aften fik jeg et ordenligt stykke og wauw, det var lækkert! Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bager denne variant.
Vil du hellere have en mud cake? Prøv min variant her.
Til opskriften på appelsin brownie skal man bruge appelsinsirup, måske kan man købe det? Men det er super nemt at lave det selv. 200 gram sukker – saften fra 2 appelsiner og lidt vand. Siruppen skal koge ind ca. 15 minutter, den er stadig tynd når den skal køle ned, men tykner langsomt. Hvis den er for tynd kan man give den et opkog så den reduceres – hvis den er for tyk kan man tilsætte lidt ekstra vand og give den et opkog mens man røre det sammen. Det er super lækkert og sirup kan man selv lave af det meste.
Ingredienser:
225 gram smør.
400 gram sukker.
200 gram brun farin.
4 æg.
1 tsk vanilje.
250 gram mel.
1,5 tsk bagepulver.
1 knsp salt.
200 gram hvid chokolade.
Topping: 6 spsk appelsinsirup og 200 gram mandler.
Fremgangsmåde:
1. Smelt chokoladen i microovnen og lad den køle en smule.
2. Pisk smør, sukker og brun farin godt sammen, det skal være let og luftigt – det tager et par minutter.
3. Put et æg i af gangen og rør sammen.
4. Tilsæt mel, vanilje, bagepulver, og salt.
5. Rør chokoladen i.
6. Put dejen i et ovnfast fad, med enten bagepapir eller smurt, fadet skal ca være 25 x 25.
7. Bland mandlerne med det meste af din sirup og put det i dejen. Hæld lidt ekstra sirup på toppen.
8. Bag din appelsin brownie i en forvarmet ovn, 180 grader i 25-35 minutter alt efter ovntype og bagehårdhed. Kagen skal være gennem bagt.
Din appelsin brownie serveres i små stykker.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
er det den fra Emmerys?
Hvilken? 🙂 Og hvad er Emmerys? 🙂
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen
Den minder bare meget om Emmerys hvide brownie
Jeg har lige googlet mig frem til deres opskrift – jeg kendte den nemlig ikke. Der er egentligt ret mange foreskelle på deres og min opskrift kan jeg se, men jeg tror at der findes mange opskrifter rundt omkring på en brownie med hvid chokolade, appelsinsirup og mandler – for det smager helt fantastisk!
Jeg har egentligt bare taget min normale brownieopskrift, og erstattet den mørke chokolade med hvid chokolade samt tilsat mandler og sirup, og det blev en stor succes. 🙂
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.