Is kan laves på mange måder – selv ejer jeg ikke en ismaskine og har 2 valgmuligheder, den klassiske variant hvor jeg skal huske at røre rundt i isen med jævne mellemrum, eller denne variant, baseret på kondenseret mælk. Jeg har længe haft denne is i fryseren, jeg har tænkt på at smage den og en anden variant i like en evighed, men livet som blogger er ikke helt nemt, der skal jo tages billeder af isen, før man kan spise den. Det fik jeg endelig gjort for en uges tid siden, og nu kom tiden også til at skrive en opskrift, YAAS!
i dag er det bloggens 1-års fødselsdag, wauw! Det er fedt. Igennem tiden har jeg delt meget med jer – både de personlige indlæg og en masse lækre opskrifter. Jeg samler herunder lidt af de indlæg i har kunne læse på bloggen, så kan i enten læse eller genlæse disse. Er du her for isopskriften, så fortvivl ikke, du kan blot scrolle lidt ned, så kommer den 🙂 ..
En af mine mest populære opskrifter på bloggen er ÆGGELETTER og hey, jeg indrømmer gerne at det var en overraskelse for mig. Æggeletterne er en lækker resteret, den kan bruges som brunch eller efter en god omgang tarteletter, så ja, jeg er også fan! Men så populær som den er blevet, det havde jeg ikke ventet.
En anden populær opskrift er min BACONBOMBE, en kaloriebombe med spaghetti, oksekød, hjemmelavet tomatsovs, ost og masser af bacon. Mums!
Man må ikke glemme mine madplaner, når man nævner hashtagmor – de udkommer hver måned, og jeg har gennem tiden fået ros fra flere af mine læsere der levere for markant færre penge nu end de før gjorde. Selvom mine madplaner jo ikke er lavet som budgetmadplaner, så giver strukturen altså alligevel en besparelse for mange.
Men jeg har også skrevet indlæg som en hyldest til mødre, at det er helt perfekt at være uperfekt og at vi skal sætte forventningerne ned i indlægget “5 ting mødre burde stoppe med“.
Tak til alle jer der følger mig. Tak til alle jer der læser med. Tak til alle jer der kommenterer! I giver mig alle sammen lyst til at fortsætte.
Nu til den nemmeste is opskrift, som både er børnevenlig og lækker! Jeg pyntede den med lidt chokoladesovs og M&M’s, men det bestemmer man jo helt selv.
Ingredienser:
½ l piskefløde
Korn fra en vanillestang
1 dåse kondenseret mælk
100 gram mørk chokolade.
Pastafarve i forskellige varianter.
Tilberedning:
1. Hæld den kondenserede mælk i en skål sammen med vanillekornene.
2. Pisk godt igennem, så vaniljen fordeler sig i den kondenseret mælk.
3. hak chokoladen i små stykker og tilsæt den også til den kondenseret mælk.
4. Pisk fløden stiv og bland forsigtigt med den kondenserede mælk indtil du får en jævn masse.
5. Fordel det i skåle og farv hver skål med en valgfri farve.
6. Hæld det skiftevis i en plastboks til det hele er brugt, træk evt. nogle streger for at få farverne til at blande sig en smule og stil isen i fryseren i 5-7 timer.
Nyd din is, alene eller med dine lækkersultne børn.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.