Pandekager med fyld er en af mine hyppigst bestilte retter når vi taler takeaway på cafeer – de små banditter med fyld af kylling, ost, salat og dressing er vildt lækre og det er ofte det eneste jeg kan tænkte på hvis vi overvejer at bestille mad udefra. Det sker også at menuen i husstanden bliver hjemmelavet kloner af disse skønheder – og det er ret heldigt at jeg ikke er den eneste der er vild med den ret.
Når jeg servere pandekager med fyld for Agnes og Ellie får de dog altid alle ting hver for sig, kød for sig selv, grønt for sig selv, pandekage for sig selv og ost for sig selv – det er nemlig sådan med børn, ihvertfald mine børn, at ting der er rørt sammen af en eller anden årsag er farligt at spise – de kan ihvertfald ikke lide det hvis kødsovsen ligger oven på pastaen, men hvis det er ved siden af hinanden spiser de begge dele med velbehag. Jeg tror dybest set at det handler om det ukendte – når det er blandet sammen ved de ikke hvad det er de får serveret, mens overblikket er meget bedre når det er serveret hver for sig.
Min opskrift på pandekager med fyld er super simpel, og det tager virkelig kort tid at få frembragt et lækkert måltid. Jeg brugte forstegt kylling som jeg hurtigt stegte på panden, fordi jeg havde en god rest af det i fryseren som snart skulle bruges – og så fordi det er nemt. Man kan også sagtens stege sit eget kylling, skåret i små stykker og krydderet med salt, peber, karry og paprika, det smager vildt godt!
Der skulle selvfølgelig også bacon i disse skønne pandekager – for hey, hvem elsker ikke bacon? I dag købte jeg nogle baconskiver fra Hanegal, og wauw hvor var de gode! Jeg har aldrig fået så god forskåret bacon før, så hvis prisen ikke er et issue, får det min varmeste anbefaling – det SKAL prøves. Bonus er at den er økologisk uden nitrit og fosfat – det kan sådan nogle speltmødre som jeg godt lide. Nej pjat, jeg er sgu ikke ret meget speltmor, men hvis jeg kan få et bedre produkt som også er sundere – så gør jeg det!
Min anden opskrift på pandekager med kylling og cremefresiedressing kan i finde her.
Min pandekage opskrift er simpel og pandekagerne er uden ret meget smag – dette er et bevist valg da det for mig er fyldet der giver den gode pandekage oplevelse, mens pandekagen egentligt selvfølgelig skal smage godt, men ikke smage af ret meget.
Mængde: 4 personer.
Tilberedningstid: 35 minutter.
Heraf arbejdstid: 35 minutter.
Ingredienser:
2 æg.
4 dl mælk.
1 tsk salt.
1 spsk olie.
200-250 gram mel.
Smør/olie/margarine til stegning.
2 kylling bryster. / 300 gram forstegt kylling.
evt. salt, peber, karry og paprika til kyllingen.
1 pakke bacon i skiver.
icebergsalat.
1/2 rød peberfrugt.
Agurk.
Cheddarost.
Karry dressing.
Fremgangsmåde:
1. Skær kyllingen i små stykker og hæld krydderier og lidt olie på. Fordel krydderierne godt på kyllingen. Kyllingen steges på en pande. Steg dit bacon sammentid.
2. Bland alle ingredienserne til pandekagerne, hold igen med melet – konsistensen skal være lidt tynd, men stadig dejagtig. Stil dejen i køleskabet 5-10 minutter.
3. Skær grøntsagerne ud.
4. Varm en pande godt op og smelt noget fedtstof på den. Put dej på panden til den første pandekage. Vend pandekagen når alt dejen er stivnet. Bag pandekagen færdig og gentag derefter med endnu en pandekage. Der bliver omkring 8 pandekager af denne portion.
5. Læg en pandekage på din tallerken, fyld cheddarost på halvdelen – put kylling, bacon, dressing og salat på en halvdelen af den halvdel med ost (dvs. en kvart pandekage) Fold pandekagen på midten og derefter på midten igen så du har en kvart pandekage med fyld. Put dressing på toppen og server pandekagerne.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
Lækker ret og fik æren at lave den til aften, dig vil jeg sige 1 spsk salt er lidt for meget. Min pandekager er alt for saltet
Årh det er jeg ked af at høre! Det plejer at fungere her! 🙂 ..
Beklager!
Med venlig hilsen
Michelle Elbæk Jensen #hashtagmor