#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
september 29, 2022

Lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs.

Denne lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs er super efterårsagtigt. Jeg serverer den med en græsk inspireret tomat salat med agurk som passer perfekt hertil.

Gå til opskrift Udskriv

Lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs.Lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs.

Sous vide lammefilet.

Når man tilbereder kød sous vide får man super mørt og lækkert kød som man ikke risikerer at under eller overtilberede. Temperaturen er stabil under hele tilberedningen og vakuumpakningen gør at den holder på strømmen hele vejen igennem. Du kan tilberede det meste kød sous vide men det giver selvfølgelig ikke mening med alt kødet.

Hvis du ikke har mulighed for at tilberede din lammefilet sous vide kan du også tilberede den på en pande. Her skal den blot stege på panden i ca. 15 minutter, til den har en temperatur på 60 grader i midten. Uanset hvordan du tilbereder din lammefilet skal den trække 5-10 minutter inden du serverer den. Det kan den gøre mens de sidste ting laves færdig.

Vil du gerne prøve at lave svine koteletter sous vide? Så har jeg tidligere delt en opskrift på bloggen med det.

Lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs.Lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs.

Kartoffelmos og brun sovs.

Kartoffelmos med brun sovs er en af mine all time favoritter! Jeg elsker kombinationen. Det passer også perfekt til denne sous vide tilberedt lammefilet som også er super efterårsagtig. Sådan en omgang smovsemad med masser af fylde og smag.

Lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs.

Græsk inspireret tomat salat med agurk.

Jeg er vild med tomat salat generelt og denne græsk inspireret tomat salat med agurk og rød løg er ingen undtagelse. Smagfulde tomater, sprøde agurker og rødløg der lige giver et ekstra boost smagsmæssigt. Jeg tilføjer derudover oregano, salt og olie til salaten.

Du kan også lave mit indbagte græske farsbrød hvis du har lyst til noget græsk inspireret.

Lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs.

Lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs.

Lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs.

Denne lammefilet tilberedt sous vide med kartoffelmos og brun sovs er super efterårsagtigt. Jeg serverer den med en græsk inspireret tomat salat med agurk som passer perfekt hertil.
Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 45 min
Tilb. tid 4 t
Samlet tid 4 t
Ret Aftensmad, Hovedret, sous vide
Køkken dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Lammefilet tilberedt sousvide

  • 1 hel lammefilet (min vejede 400 gram)
  • Salt.
  • Peber.
  • Smør. (til stegning når den er tilberedt sous vide)

Kartoffelmos

  • 1250 gram kartofler. (gerne bagekartofler eller andre der er egnet til mos)
  • Salt.
  • Peber.
  • Smør.

Brun sovs

  • 25 gram smør.
  • 2 spsk mel.
  • Vand. (mængde efter præference)
  • Fløde. (mængde efter præference)
  • 1,5 terning boullion. (gerne grøntsagsboullion)
  • Salt.
  • Peber.
  • Ribs gele eller sukker. (til at tilføje lidt sødme)
  • Kulør.

Græsk inspireret tomat salat med agurk

  • ½ Agurk.
  • 2 store tomater.
  • ½ rødløg.
  • Olie.
  • Oregano.
  • Salt.

Sådan gør du
 

  • Start med din lammefilet. Den skal tilberedes sous vide i 3,5 timer ved 61 grader.
  • Jeg krydre lammefiletten på begge sider med salt og peber. Derefter skal den vakuumpakkes og smides i et vandbad (sousvide) på 61 grader i 3.5 timer.
  • Nu er det tid til at slappe af eller lave noget andet. Når der er 30 minutter tilbage på dit sousvide kar eller din dampovn begynder du på mosen.
  • Start med at skylde, skrælle og skære dine kartofler i super små stykker. Jo mindre de er, jo hurtigere koger de.
  • Kartoflerne skal derefter i en gryde med vand, vandet skal dække kartoflerne – tilføj lidt salt. Kartoflerne skal koges til de er møre.
  • Skær tomat, agurk og løg i grove stykker og vend det sammen i en skål med lidt olie, oregano og salt.
  • Er din lammefilet klar? Så smider du den på en meget varm pande med smør så den bliver brunet lidt af. Når den er færdig lader du den blot hvile til resten er klar til servering.
  • Du skal nu i gang med sovsen. Smelt dit smør i en gryde. Tilføj melet. Du skal nu røre godt. Tilføj vand lidt af gangen. Sørg for at der ikke er melklumper i, dem kan du få svært ved at få bugt med senere. Din sovs skal være godt tyk her, men ikke som en klump.
  • Tilføj dine boullionterninger og lidt fløde af gangen til sovsen har den rette konsistens. Smag til med salt, peber og dit søde element. Mængden af fløde kontra vand er op til smagspræference. Jeg brugte ½ af hver men du kan gøre det med både mere eller mindre fløde. Tilføj til sidst kulør til sovsen - jeg kan bedst lide at den er lysebrun her. Smag til igen inden den skal serveres.
  • Mos din kartoffelmos. Tilføj salt, peber og lidt fløde og mos det godt sammen. Smag til med ekstra salt og peber.
  • Skær din lammefilet i skiver.
  • Server nu din kartoffelmos med brun sovs, lammefilet og salat.
Keyword brun sovs, fløde, flødesovs, kartoffelmos, Lam, lammefilet, sous vide, sousvide, tilberedning i sousvide, tilberedning sous vide

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Vil du følge med på mine sociale medier?

Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.

Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.

Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.

Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.

Hvordan kan jeg kontaktes?

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.

Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)

Indlægsnavigation

Madplan 25.09.22
Madplan 02.10.22

1 comment

  • Madplan 02.10.22, en sund madplan med hurtige og lette opskrifter.
    september 30, 2022

    […] Søndag: sousvide lammefilet med kartoffelmos […]

    Reply

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem er jeg?

Velkommen til #hashtagmor, en blog om mad, børn og mit liv på godt og ondt.

Jeg er en femogtyve år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent, instagrammer og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, lidt for ærlige indlæg, alt for meget foodspam og en blog skrevet, lige fra hjertet.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Tun sandwich med smeltet mozzerella og avokado. #hashtagmor

Opskrifter med kylling

Kylling i pikantsovs med ovnkartofler

Lækkerier

Lækre lakrids marengs kyskager. #hashtagmor

Mad på 15 minutter

Nem og lækker pasta med crispy bacon.

One pot – nemme retter

One pot pasta med kødboller - nem og lækker børnefavorit. #hashtagmor
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.