Engang i mellem kommer jeg til at købe de der kyllingstykker med ben i, som Jesper virkelig ikke er fan af. Ikke desto mindre så kan både børn og jeg ret godt lide dem, så han må bare finde sig i at skulle pille kød af benene. Denne gang blev det til en skøn omgang BBQ kyllinglår i ovn med kartofler og bearnaise. Ovnstegt kylling med ben kan bare et eller andet. Smagen bliver bare en helt anden, end med almindelige kyllingbryster.
BBQ kyllinglår i ovn med kartofler og bearnaise
Sådan en omgang kyllinglår i ovn med kartofler og bearnaise er altså ikke at kimse af. Du kan selvfølgelig også sagtens serverer dem med en god salat i stedet eller ris og bearnaisesovs.
Du kan også lave kylling overlår i en tomatsovs.
Lækker ovnstegt kylling!
Når den står på ovnstegt kylling, så kan man altså både bruge en hel kylling, man kan bruge kyllingoverlår eller som her, kyllingoverlår i ovn med kartofler og bearnaise! Der er selvfølgelig stor forskel på stegetider alt efter hvilken udskæring man bruger.
Du kan også lave min kylling i pikantsovs hvis du hellere vil have kylling bryst.
BBQ kyllinglår i ovn med kartofler og bearnaise - ovnstegt kylling
Ingredienser
BBQ Kyllinglår
- 4-8 kyllinglår
- salt
- peber
- BBQ sovs
Tilbehør
- 600 gram kartofler
- 250 gram ærter
- bearnaisesovs
- 1 hvidløgsflute
Sådan gør du
- Start med dine kyllinglår. De skal marineres og det kan med fordel gøres ret tidligt i processen. Put BBQ sovs, salt og peber på kyllingen og stil den på køl, gerne i en times tid.
- Når du er klar til tilberedning: Skræl dine kartofler. Skær dem i mindre stykker og læg dem i en gryde med vand.
- Sæt din kylling i ovnen - 30 - 40 minutter på 180 grader varmluft til de er gennemstegt.
- Kog dine kartofler til de er møre.
- Tø dine ærter op i koldt vand.
- Sæt dit hvidløgsbrød i ovnen de sidste 10 minutter af bagetiden.
- Varm din bearnaisesovs i en gryde.
- Server dine kyllinglår med kogte kartofler, ærter, bearnaise og hvidløgsbrød.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!