Jeg skrev jo for kort tid siden om pulled salsa chicken – det smager helt vildt godt og jeg skal selvfølgelig nok komme med nogle ideer løbende til hvad i kan bruge kødet til, her er en ide, spicy nachos med pulled chicken og purløgsdip, mums!
Jeg elsker elsker elsker virkelig nachos. Chips og ost i en perfekt symphoni smeltet sammen med kylling og dyppet i alverdens skønne dips – det er virkelig en luksus spise en sen fredag aften når pigerne endelig har lukket deres smukke øjne og sagt “tak for i dag”.
Der er alle mulige og umulige varianter af nachos – og det er selvfølgelig skønt med variation. Den klassiske kender de fleste nok, det er nemlig den der serveres rundt på de fleste cafeer i danmark. Sprøde saltchips, cheddarost og måske lidt halvtør kylling – lyder det lækkert? Tja – men det kan blive meget bedre – og meget billigere! En typisk omgang nachos koster 70 – 110 kr. på en cafe til en enkelt person, hjemme kan det gøres for ca 50 kr. til 2. Jesper er ikke fan af kylling i hans nachos – men dem sortere han blot fra, så det er intet problem at lave hele portionen med kylling trods andre præferencer hos halvdelen af nyderne.
Du kan også bruge pulled chicken i en lækker feta pasta salat, opskriften har jeg lagt her.
Jeg bruger oftest de chips man kan finde i Netto, Bilka og Føtex – bare de billige af mærket mex & co. det er mine favoritter. Også varianten fra Rema1000 er super fin, men jeg foretrækker stadig Mex&co. Jeg blander tortilliachips halvt halvt af varianterne salt og chili – det synes jeg giver en skøn smag, ostevarianten kan jeg også rigtig godt lide, men de passer sig bedre til den klassiske cafeversion. Af salsa er varianten fra Netto altså også bare bedst, vi bruger medium.
Når det kommer til ost er der delte meninger – jeg elsker at blande en cheddarost og en mozerellaost, gerne cheddarost fra blok, men posevarianten kan sagtens bruges – så længe man i begge tilfælde køber de rene varianter, ikke noget med pizzatopping eller andre påfund.
Ingredienser til 2 mennesker;
1/2 pose tortilliachips salt.
1/2 pose tortilliachips chili.
1/2 pose cheddarost.
1/2 pose mozerella.
ca. 200 gram pulled salsa chicken.
Salsa.
Purløgsdip:
3 spsk cremefresie.
1 spsk mayo.
1 tsk paprika.
1 tsk løgpulver.
en god håndfuld purløg.
Fremgangsmåde:
1. Jeg starter med at lave mit pulled chicken – det tager en del tid så begynd i god tid eller find en rest fra fryseren. Opskriften finder du her.
2. Find et ovnfast fad – læg chips, små dutter med salsa, chips, kylling, små dutter med salsa og masser af ost.
3. Sæt fadet i en forvarmet ovn på ca 180 grader, i ca 15-20 minutter til osten er godt smeltet og lettere brun. Hold godt øje, ovne er super forskellige.
4. Mens dine nachos er i ovnen laver du dippen.
5. Bland cremefresie, mayo og krydderier godt. Hak purløg og kom dem i dippen. Smag til for at se om der er behov for ekstra krydderier.
Server dine rygende varme nachos med purløgsdippen og den resterende salsa.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
Chipsene fra Aldi kan anbefales – bruger altid dem med ostesmag 😋
Dejlig anbefaling 🙂 .. Dem må jeg prøve. Tak!
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Jeg synes ikke, at jeg kan finde opskriften på pulled chicken?
Hej Carina.
I første linje kan du klikke på “pulled salsa chicken” der finder du opskriften 🙂
Hvis du stadig bøvler med det, så sig til.
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
[…] Hvis du hellere vil have en traditionel portion nachos så kan du finde min opskrift på nachos med … […]
[…] En anden af mine favoritdipper er purløgsdippen, den finder du opskriften på her. […]