Pølse lasagne – et twist på pasta med pølser som smager fantastisk! En skøn børnefavorit med røde pølser, lasagneplader, hjemmelavet bechamelsovs og grøntsager. Skal aftensmaden være super nem og sammentid lækker, så kan jeg anbefale et pastafad med pølser og børnene er helt enige.
Et twist på pasta med pølser i fad
Min opskrift på en hurtig og fyldig pastaret, der både tilfredsstiller og indeholder lækre råvare! Prøv denne pølse lasagne, en velsmagende variation af den traditionelle italienske klassiker. Denne ret kombinerer smagen af saftige røde pølser, lag på lag af lasagneplader og hjemmelavet bechamelsovs, hvilket er et hit hos både børn og voksne herhjemme. Serveret med gnavegrønt vil dette pastafad med pølser blive et fast indslag på din menu.
Så hvad har jeg brugt til opskriften? Nogle af hovedelementerne er:
Røde Pølser: Saftige og krydrede røde pølser er hjørnestenen i denne lækre pastaret. Deres intense smag og kødfulde tekstur giver en tilfredsstillende bid til hvert eneste lag af lasagnen.
Lasagneplader: De brede og flade lasagneplader fungerer som den perfekte base for lagene i din pølse lasagne. De absorberer smagen af saucen og pølserne og bliver dejligt møre under bagningen.
Hjemmelavet Bechamelsovs: En rig og cremet bechamelsovs binder lasagnen sammen og tilføjer en lækker konsistens.
Pølse lasagne – et pastafad med pølser og hjemmelavet bechamelsovs
Mine børn er kæmpe fan af pasta og pølser og jeg tænker ikke at de er specielt unikke blandt børn og deres generelle smagsløg. Det er ihvertfald min erfaring af børn generelt kan lide pasta og pølser. Når det er sagt er det selvfølgelig også en god idé at få lidt grøntsager ind i menuen. Opskriften på pølse lasagne indeholder selvfølgelig lidt skjult grønt, men derudover er det også et kæmpe hit at spise gnavegrønt ved siden af ihvertfald hos mine børn.
Hvis i gerne vil varierer tilbehøret kan jeg anbefale disse:
Frisk salat: En frisk salat med blandt andet frisk spinat, agurk, peberfrugt, majs og ærter tilføjer en sprød og jordagtig smag til din pølse lasagne. De grønne og gule farver skaber også en smuk kontrast til de andre ingredienser.
Cherrytomater: Skiver af søde cherrytomater tilføjer en frisk og lys smag til din ret. Du kan spise cherrytomaterne som de er, eller blande dem med lidt frisk mozzerellaost, frisk basilikum og lidt olie. Tomaternes saftige og sprøde tekstur giver en behagelig kontrast til den rige og krydrede smag af pølser og ost.
Broccoli: Stegte broccoli tilføjer en let bitterhed og en knasende tekstur til din pølse lasagne.
Du kan også prøve min pandekage lasagne hvis du vil prøve en anden børnevenlig lasagne opskrift.
Pølse lasagne - et twist på pasta med pølser
Ingredienser
Pølsesovs
- 500 gram røde pølser.
- 1 spsk smør.
- 1 stort rødløg.
- 2 revet gulerødder.
- 1 stor snack peberfrugt.
- 1 glas tomatsovs.
- Hvidløgspulver.
- Oregano.
- Timian.
- Salt.
- Peber.
- 1-2 dl vand.
Bechamelsovs
- 1 stor skive smør.
- 3 spsk mel.
- ¾ liter mælk. (+/- alt efter konsistens)
- 2 spsk muskatnød.
- Salt.
- Peber.
- 200 gram mozzarellaost.
Derudover
- 15-18 styks lasagneplader.
- rasp til toppen.
- Gnavegrøntsager.
Sådan gør du
- Skær dine pølser i tynde skiver. Smid dem i en stor gryde med smør. Steg dem stille og roligt.
- Hak dit løg og peberfrugt fint og riv dine gulerødder.
- Forvarm din ovn til 180 grader varmluft.
- Når dine pølser er stegt en smule tilføjer du dit løg. Lad det stege en smule med inden du tilføjer peberfrugt og gulerødder. Steg det lidt sammen og tilføj derefter tomatsovs, krydderier, vand og lad det simre stille og roligt.
- Lav nu din bechamelsovs. Smelt først smøret i en gryde - rør melet i. Tilsæt mælk lidt af gangen, pas på det ikke klumper! Når sovsen har den rette konsistens tilsættes muskatnød og ost.
- Smag din kødsovs til og put eventuelt ekstra krydderier i sovsen.
- Nu finder du en form der passer med cirka tre lasagneplader pr. lag. Start med en smule pølsesovs og bechamelsovs. Læg lasagneplader ned ovenpå. Fortsæt til du har brugt al pølsesovsen. Det sidste lag skal være lasagneplader, pølsesovs og derefter bechamelsovs nok til at dække hele toppen - vær derfor obs på ikke at putte for meget bechamelsovs imellem dine lag. Der er cirka nok til 5 lag, alt efter hvor meget fyld du putter mellem dem.
- Drys lidt rasp på toppen - og sæt din pølse lasagne i ovnen i cirka 30 minutter til dine lasagneplader er tilberedte og bechamelsovsen på toppen har fået lidt farve.
- Server nu din pølse lasagne med lidt snack grøntsager.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!