Menuen i dag stod på den skønneste pastaret, pasta i fad med fetaost – okay, måske nærmere ostepastaret. Men hey, det er jo ikke for sjovt at flere af mine “gamle” veninder tilbage i tiden spurgte mig om jeg ikke lavede “ost med lasagne” jeg er altså virkelig fan af ost. #ostmedostpå
Med en skøn kombination af kylling, grøntsager, fuldkornspasta, creamet moneysovs og saltet fetaost var retten pasta i fad med fetaost en succes både hos voksne og børn!
Mandag, dagen hvor jeg har fri klokken 14.00, mens Jesper først kommer hjem klokken 16.30. De fleste mennesker hader mandag, men jeg elsker mandag, mest af alt fordi jeg elsker at være sammen med pigerne og det er en af de dage hvor vi har flest timer sammen, altså lige bortset fra weekenden selvfølgelig. Jeg nyder at hente tidligt og bare tage det stille og roligt.
I dag da vi kom hjem, legede vi en masse, vi lagde tøj sammen og jeg fik aftensmaden færdiggjort, med pigerne i køkkenet selvfølgelig, selvom det nærmest kan være en præstation i sig selv er jeg ved at være ret god til det, hvis altså jeg selv skal sige det.. jeps, de ser mega søde ud, men lad jer ikke nare – de vil allerhelst begge hænge på mine arme og så er det ikke nemt at lave mad! Men lidt banan og et par kiks, så køre det #badmom.
Pastaretten er i den simple ende. Det tog mig ca. 20 minutter i forberedelse, så det er jo til at have med at gøre! Vi har lidt under halvdelen tilbage, så aftensmaden i morgen må suppleres med en rugbrødsmad – men pigerne spiste også en del mere end de normalt ville have gjort. Opskriften får i her:
Mængde: 6 personer
Tilberedningstid: 45 minutter
Heraf arbejdstid: 20 minutter
Ingredienser:
250 gram pasta
2 store kyllingefiletter
Olie
Salt og peber
1/2 broccoli hovede
1/2 dåse majs
2.5 dl madlavningsfløde
5 dl moneysovs
1/2 pakke puck ost
Fremgangsmåde:
1. Skær kyllingen i tern og steg på en pande med lidt olie, salt og peber.
2. Tænd ovnen på 180 grader varmeluft.
3. Kog pastaen.
4. Skær broccoli i tern og kog.
5. Skær fetaosten i tern.
6. Hæld den færdigkogte pasta i et ovnfast fad, put kylling, majs og kogt broccoli ovenpå.
6. Hæld madlavningsfløde og moneysovs ovenpå og rør rundt.
8. Drys fetaost på toppen og gratiner i ovnen i ca 20 minutter.
Din pasta i fad med fetaost serveres varm eventuelt med en let og lækker salat ved siden af.
Hvis du synes om denne ret, vil du måske også kunne lide ‘kyllinge lasagnette‘, ‘pastasalat med fetadressing‘ og ‘mexicansk lasagne‘.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at smide en kommentar til retten her på bloggen, hvis du har spørgsmål, ønsker eller andet. Fortæl endelig hvis der er noget du kunne ønske anerledes på bloggen – jeg kan kun blive bedre. Tilsidst, af hjertet tak, fordi du læser med, kommentere og deler mine indlæg og opskrifter – jeg bliver så glad hver eneste gang i interagere, fordi alt mit arbejde dermed bliver anerkendt.
[…] Mandag: pasta i fad med fetaost. […]