Den lækreste kød rulle af svinekød med havartiost i midten og bacon omkring. Rullen serveres i skiver med kogte ris og tomatsovs ved siden af.
Kødrulle med tomatsovs og ris
Min tomatsovs er den helt nemme af slagsen. Jeg bruger et glas dolmio og tilføjer lidt fløde ved opvarmningen. Det tager omkring 5 minutter at varme sovsen ved lav varme. Derudover serveres der ris som passer sig selv til retten. Der er derfor en ret der er god at lave på de travle dage. Du kan sagtens forberede kødet tidligt og blot varme det op når i kommer hjem fra sport og hvad der ellers er på tapetet i den travle hverdag.
Har du prøvet min kyllingerulle med cremet spaghetti? Prøv den her.
Opskriften er ret grøntsagsfattig. Det kan du sagtens gøre noget ved. Det smager fantastisk med optøet ærter til. Du kan også smide en masse grøntsager i tomatsovsen og blende den. Du kan også serverer en frisk grøn salat eller noget gnavegrønt som tilbehør.
Jeg bruger Jasminris til denne opskrift, men brug du bare jeres favorit ris. Du kan også serverer retten med pasta eller en omgang kartoffelmos.
Jeg er fan af comfort food her i de kølige efterårsmåneder. Der er ikke noget bedre end en flødefyldt tomatsovs serveret med ris, kartoffelmos eller pasta når det er køligt udenfor eller regnen siler ned.
Vil du prøve en anden efterårsret, så prøv min jægergryde med mørbrad.

Kødrulle med tomatsovs og ris
Ingredienser
Kødrulle med ost og bacon
- 500 gram hakket svinekød.
- 8 skiver havarti ost.
- Salt.
- Peber.
- Oregano.
- Hvidløgspulver.
- 6 stykker bacon.
Tomatsovs
- 1 glas tomatsovs.
- 2 dl fløde.
Ris
- 6 dl ris.
- 10 dl vand.
- Salt.
Derudover
- Persille som topping.
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
- Du skal nu trykke dit svinekød fladt. Jeg gør det ovenpå et stykke bagepapir eller film så det er nemt at rulle efterfølgende.
- Put dine 8 skriver havarti ost ovenpå, det skal ikke helt ud til kanten. Drys krydderier ovenpå, salt, peber, oregano og hvidløgspulver.
- Rul den stramt sammen så osten er indvendigt.
- Tag dine skiver bacon og læg ud ved siden af hinanden. Rul dem omkring din kødrulle og læg den i et fad. Tryg gerne enderne sammen så du sikre så meget ost som muligt bliver indvendigt.
- Sæt fadet i ovnen. Den skal have cirka 40 minutter.
- Kog dine ris efter anvisning på pakken.
- Varm din tomatsovs og tilføj fløden.
- Server til sidst dine ris med tomatsovs ovenpå og skriver af kødrullen på toppen. Put lidt frisk persille ovenpå.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!