Airfryer bagte kartofler med ost og hjemmelavet creme fraiche dressing med persille er super nemt og lækkert! Har du lyst til en lækker bagt kartoffel med masser af smeltet ost og en kold hjemmelavet creme fraiche dressing så er du kommet helt rigtigt.
Hjemmelavet creme fraiche dressing med persille
Jeg er simpelthen så vild med hjemmelavet creme fraiche dressing! Det smager så lækkert både til forskellige salater eller i en tortilla pandekage. Her har jeg valgt at putte min hjemmelavet creme fraiche dressing ovenpå disse bagte kartofler lavet i airfryeren. Det smager virkelig skønt sammen og dressingen giver en frisk smag til kartoflerne der ellers godt kan føles lidt tunge.
Vil du også gerne have noget sprødt og lækkert til maden? Så kan du lave en hurtig frisk salat. Jeg havde desværre bare ikke ingredienserne til at lave en salat denne gang og vi gik med en skål cherrytomater til maden.
Airfryer bagte kartofler med ost
De skønneste airfryer bagte kartofler med ost og en kold cremet hjemmelavet creme fraiche dressing med persille i. Det smager så sindsygt lækkert og er sammentid virkelig nemt. Jeg smed blot mine bagte kartofler i min airfryer mens jeg afleverede børn til spejder og handlede. Da jeg kom hjem var de klar til at få ost i og det passede med at maden var klar da pigerne kom hjem fra spejder igen. Virkelig en nem måde at få lækker mad på bordet i en travl hverdag som børnefamilie.
Dine airfryer bagte kartofler skal bare rengøres inden de puttes hele i airfryeren. Spray lidt olie og drys med lidt salt på toppen af dine kartofler inden de tilberedes i 40 til 50 minutter.
Jeg har valgt at servere disse airfryer bagte kartofler med nogle hjemmelavet frikadeller som jeg havde i fryseren. Det har jeg gjort fordi det var den nemmeste måde at få virkelig lækker og velsmagende mad hurtigt. Jeg er ejer af to styks airfryers. En enkelt super billig og ret lille airfryer og en af de lidt mere fancy fryers der ligner en ægte mini ovn med låge. Jeg smed mine bagte kartofler i den lille men varmede dem med osten i den store efterfølgende hvor frikadellerne også kunne være i. Hvordan du vil gøre det bestemmer du selv og det kan også være at du ikke har brug for at varme frikadellerne i din airfryer men i stedet laver dem friske på en pande eller blot varmer dem op på en pande.
Mangler du en lækker frikadelle opskrift? Så find min opskrift lige her.
Airfryer bagte kartofler med ost og hjemmelavet creme fraiche dressing med persille
Equipment
- 1 airfryer
Ingredienser
Airfryer bagte kartofler
- 4 hele bagte kartofler (eller 8 små)
- Salt.
- Olie.
- Revet mozzerellaost,
- Cheddarost blok.
- lidt purløg. (fint hakket)
Hjemmelavet creme fraiche dressing med persille
- 2 spsk creme fraiche.
- 1 spsk mayonnaise.
- 1 tsk Bearnaiseessens.
- 1 tsk estragon.
- 1 tsk oregano.
- 1 tsk hvidløgspulver.
- ½ håndfuld finthakket persille.
- Salt. (som tilsmagning)
- Peber. (som tilsmagning)
Derudover
- 300 gram frikadeller. (jeg har altid hjemmelavet frikadeller i fryseren, men du kan også enten lave nogle med opskriften længere oppe i indlægget eller købe nogle fra frost.)
- Gnavegrønt. (agurk, tomat, gulerødder eller andet)
Sådan gør du
- Start med dine bagte kartofler. De skal vaskes godt og derefter lægges i din airfryer. Små kartofler skal have 40 minutter mens store kartofler skal have 50 minutter. Put lidt olie og salt ovenpå dine kartofler inden du sætter den igang.
- Giv dine kartofler 40 minutter i din airfryer.
- Mens dine kartofler er i din airfryer skal du røre din hjemmelavet creme fraiche dressing med persille sammen. Hak din persille og bland derefter alle ingredienserne sammen i en skål. Smag til med salt og peber og sæt den derefter i køleskabet hvor den kan trække lidt.
- Mærk efter med en gaffel i dine kartofler. Hvis de er færdige skal du blot skære et kryds i dem inden du fylder begge slags ost ned i krydset og du derefter putter dem ind i airfryeren i 10 minutter mere til osten er smeltet og gylden. Jeg putter også mine frikadeller med ind i airfryeren i disse 10 minutter så det bliver gennemvarmet.
- Server nu dine bagte kartofler med hjemmelavet creme fraiche dressing og lidt frisk purløg på toppen med et par frikadeller ved siden af.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Søndag: airfryer bagekartofler med dressing […]
[…] Søndag: airfryer bagekartofler med dressing […]