Salat er både nemt og lækkert aftensmad, og alt efter tilbehøret er det også et mættende måltid som heldigvis ikke ligger ret tungt i maven – det var nødvendigt, for frokosten søndag stod på nachos med pulled salsa chicken. Jeg stillede blot maden til min tacobowl på bordet i en masse små skåle og så var der ellers frit valg på alle hylder. Ellie og Agnes fik hurtigt tømt skålen med majs mens spinaten pænt stod tilbage – det var vist kun mig der spiste den. Edamamebønnerne er også en Ellie-favorit, hun spiste en hel del af dem og dertil ris.
Vi brugte pulled salsa chicken til retten, opskriften finder du her.
Jeg bruger blot Edamamebønner fra frost, jeg har fundet en økovariant der er pillet i bilka, så dem køber jeg nogle poser af når jeg handler der. Mine majs er på dåse – ikke specielt miljøvenligt, men de smager altså bare bedre.
Jeg kogte almindelige hvide ris til vores tacobowl i dag, mest af alt fordi at Ellie spiser flest ris hvis de er hvide – Agnes spiser sjældent ris uanset hvilken slags det er – men jeg vil gerne have at de spiser så meget som muligt, så også der går jeg på kompromis med sundheden.
Personligt kan jeg rigtig godt lide frisk spinat, så jeg erstatter ofte salat med spinat. Man kan jo gøre det præcis som man har lyst til. De ting jeg tænker kunne være gode i en tacobowl er følgende: ris, bulgur, majs, bønner, edamamebønner, cheddarost, løg, peberfrugt, spicy kylling, spicy oksekød, tomat, agurk, tortilliachips, salsa, cremefresie, advokado, gougamole, spinat, salat m.m. vi valgte dog ikke alle de ting denne gang, men de er alle lækre i bowlen.
Ingredienser:
200 gram pulled salsa chicken.
50 gram tortillia chips med salt.
2 dl edamamebønner.
1 dåse majs.
1 rødløg.
Ris til 4.
Vand.
Salt.
1 snack peber.
1 pose spinat.
evt. en klat cremefresie på toppen.
Fremgangsmåde:
1. Kog dine ris i rigeligt vand evt. med lidt salt i.
2. Skyld og skær alle grøntsagerne. i mundrette bidder
3. Put alle ingredienserne i skåle.
Enjoy!
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] Du kan også prøve min tacobowl med pulled salsa chicken – find den her. […]