Jeg har lavet mig en virkelig lækker broccolisuppe med spinat og squash. Det drejer sig om en lækker vegansk suppe med kokosmælk.
Vegansk suppe med kokosmælk.
Denne broccoli suppe med spinat er lavet vegansk. Det er lavet vegansk ved brug af kokosmælk i stedet for animalske produkter. Derimod servere jeg ostebrød som tilbehør, hvilket man bare kan undlade hvis man ønsker en helt vegansk aftensmad.
Kokosmælk har den fordel at den både gør suppen lækker cremet sammentid med at den fungere upåklageligt på toppen af suppen også. Husk dog at ryste dåsen godt inden den tilføjes, så den ikke er skilt i kokosvand og kokos “fyld”.
Du kan også prøve min lasagne suppe hvis du vil prøve noget andet lækkert.
Broccolisuppe med spinat.
Denne broccolisuppe med spinat og squash er spækket med en masse skønne grøntsager. Broccoli og spinat giver en virkelig flot grøn farve der spiller perfekt med den hvide kokosmælk.
Der er masser af smag i broccolisuppen både fra spinat, broccoli og krydderierne. Det komplimenterer hinanden virkelig godt og passer godt i denne tid med mange influenza ramte rundt omkring.
Broccolisuppe med spinat. Vegansk suppe med kokosmælk.
Ingredienser
Ingredienser til broccolisuppe med spinat
- 1 helt broccoli hovede.
- 1 stor pose spinat.
- 1 hel squash.
- 2 hele løg.
- 6 fed hvidløg.
- 3 terninger grøntsagsboullion.
- 1 liter vand.
- 1 spsk salt.
- 2 spsk spidskommen.
- 1 stor dåse kokosmælk.
Ostebrød
- 1-2 flutes.
- Revet mozzerellaost.
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig varme, så den kan varme til dine brød.
- Vask og skær grøntsagerne ud i mindre stykker. Put dem i en stor gryde. Fyld 1 liter vand i gryden.
- Varm gryden op og tilsæt bouillon + krydderier. Det er kun din kokosmælk der ikke skal i.
- Lad suppen koge til alle grøntsager er møre. Rør rundt undervejs.
- Imens suppen er igang med at koge skal du lave dine ostebrød. Skær brødet ud i tynde skiver og put ost på dem. Smid dem i ovnen ved 200 grader almindelig ovn i cirka 6 minutter. (Dette skal du først gøre når suppen er næsten færdig)
- Når grøntsagerne er møre tjekker du om der er for meget væske i gryden. Du kan tage lidt fra og gemme hvis du tænker suppen ellers bliver for tynd. (Det kan du altid putte i igen når den er blendet og du har vurderet konsistensen).
- Blend suppen med en stavblender. Tilføj det meste kokosmælk (jeg gemmer lidt til anretning). Tilføj også mere væske hvis du har taget noget fra og vurderer at der er behov for det. Smag til med mere spidskommen og salt ved behov.
- Server suppen med lidt kokosmælk på toppen og ostebrød ved siden af.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Søndag: broccolisuppe med spinat […]
[…] Broccoli suppe med spinat. […]