En virkelig lækker omgang bagt havregrød med bær og chokolade. Denne morgenmad med banan og havregryn kan serveres med en klat vaniljeskyr på toppen hvis du har lyst. Denne omgang bagt havregrød med bær er et sødt indslag som stadig er i den sunde ende.
Morgenmad med banan og havregryn
Herhjemme spises der oftest A38 med havregryn eller musli til morgenmad i hverdagen. I weekenden står den på det samme, boller eller hvad børnene lige finder på. Tykke pandekager, æg og bacon sker også jævnligt. Jeg har dog på det sidste kastet mig ud i en masse forskellige udgaver af bagt havregrød med bær og andet topping. Denne udgave af bagt havregrød med bær og lyserød chokolade er pigernes favorit.
Vil du have mere inspiration til morgenmaden? Så kan du finde nogle nemme opskrifter lige her.
Bagt havregrød med bær
Hvis du har en rest havregrød kan du også sagtens bruge den i stedet for havregryn og vand. Suppler eventuelt med lidt vand hvis din havregrød har stået lidt og er blevet mere “stiv” end da den var nylavet. Du kan også bruge en rest havregrød og kombinere den med friske havregryn hvis det kun er en lille rest eller hvis du ønsker at lave en større portion bagt havregrød med bær. Du kan sagtens lave en større portion hvis du gerne vil servere den som et sødt indslag på et brunch bord eller noget.
Bagt havregrød med bær - morgenmad med banan og havregryn
Ingredienser
Havregrød dej
- 1,5 dl havregryn.
- 1 hel banan. (gerne en moden en af slagsen)
- 1,5 dl vand.
- 1 helt æg.
- 1 tsk bagepulver.
Topping
- Blandede bær. (jeg brugte blåbær og brombær)
- Chokolade. (jeg brugte lyserød chokolade)
Derudover
- Smør eller olie til at smøre formen.
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Start med at putte alle ingredienser (hold lidt vand tilbage) til dejen i en blender, foodprocesser eller i en skål (her skal du også bruge en stavblender).
- Blend ingredienserne til en ensartet dej. Tilføj resten af vandet og blend det ind i også.
- Smør formen med smør eller olie. Put dejen deri.
- Put halvdelen af dine bær på, tryk dem let ned i dejen. Gør det samme med halvdelen af chokoladen.
- Put resten af toppingen ovenpå din havregrød.
- Sæt det i ovnen i 15-20 minutter til det er gennembagt. (bagetiden kan varierer efter hvordan din ovn bager og hvor tyk din dej er så hold altid øje)
- Server som den er eller med vaniljeskyr på toppen.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!