Skønne og nemme panini sandwich med cheddarost, aioli og kyllingkebab i. Virkelig lækkert og nemt hvis man har lidt travlt men ikke vil gå på kompromis med hverken smag eller bestille takeaway.
Panini sandwich med cheddarost, aioli og kyllingkebab
Disse panini sandwich med cheddarost, aioli og kyllingkebab er nok min favorit. Kombinationen af den krydret kyllingkebab, den fede cheddarost og den smagfulde aioli der giver et cremet twist til paninien. Hvis man vil give den lidt ekstra, så laver man sin egen aioli – men en købt er også helt fint.
Hvilken kyllingkebab der skal bruges til disse panini sandwich med cheddarost, aioli og kyllingkebab er helt op til dig selv. Jeg køber bare den fra rema1000, den smager skønt! Det skal bare steges lidt på en pande til det er sprødt og lækkert. Du kan også bruge en rest fra dagen før, hvis du har spist noget andet mad med kyllingkebab i.
Når du steger din kyllingkebab, kan du stege din peberfrugt og rødløg med – jeg kan dog bedst lide det med lidt mere bid i, og jeg steger det derfor ikke med. Du kan også skærer lidt ned på kyllingkebab og i stedet skære en smule spidskål i meget tynde skiver og stege sammen med dit kyllingkebab. Det er en nem måde at få flere grøntsager ind i retten på.
Jeg bager helst selv mine panini brød, men du kan også sagtens købe dem i stedet. Det kan eksempelvis være sandwich brød du bruger eller pitabrød der skæres midt over hvis du gerne vil have helt tynde brød. Her er de aflange fra rema1000 helt eminente.
Du skal også have mulighed for at bage dit eget brød – find min panini brød opskrift lige her..
Panini sandwich med cheddarost, aioli og kyllingkebab
Ingredienser
- 8 styk panini brød. (find min opskrift længere oppe eller køb brød)
- ½ blok cheddarost.
- 1 pose kylling kebab. (300 gram i en pose, jeg bruger den fra rema1000)
- 1 hel snackpeberfrugt.
- 1 rødløg.
- Aioli. (købt eller hjemmelavet - find eventuelt min opskrift længere oppe)
Eventuelt
- Frisk hakket persille.
- Snack grøntsager. (gulerødder, ærter, peberfrugt, tomater og agurk eller lign.)
Sådan gør du
- Steg din kyllingkebab fra frost på en pande. (husk at røre i det jævnligt undervejs)
- Tænd din panini grill.
- Start med at skærer dine løg og peberfrugter i skiver.
- Skær derefter cheddarblokken i skiver.
- Skær dine paninibrød over så de kan fyldes.
- Læg din cheddarost på bunden. Put kyllingekebab ovenpå osten og afslut med løg og peberfrugt.
- Smør aioli på låget og læg låget på.
- Læg 2-3 brød med fyld i panini grillen af gangen, alt efter størrelse/plads.
- Varm dem til osten er smeltet og brødet er sprødt på begge sider. Nyd dem derefter straks. Drys gerne friskhakket persille på toppen.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Panini med kyllingekebab. […]