Cheeseburger gryde med spidskål og cheddarost er en virkelig nem og lækker gryderet med oksekød og ris. En nem gryderet med inspiration fra cheeseburger med masser af spidskål, skalotteløg og forårsløg.
Gryderet med oksekød og ris
En traditionel gryderet med oksekød og ris der smager skønt, men denne gang med et twist tager denne cheeseburger gryde smagen til det næste niveau ved at forene klassiske cheeseburger-ingredienser i en lækker og nem gryde ret. Den kombinerer smagen, du elsker ved en cheeseburger, med bekvemmeligheden ved en gryderet.
Opskriften indeholder:
- Bacon: Den sprøde og salte bacon tilføjer en skøn smag og tekstur til gryderetten, der komplementerer oksekødet og ostene perfekt.
- Hakket oksekød: Det møre og saftige hakket oksekød danner grundlaget for denne lækre gryderet og tilføjer masser af protein og smag.
- Spidskål og forårsløg: Spidskål og forårsløg tilføjer en frisk og knasende bid til gryderetten samt en dejlig smag.
- Skalotteløg: Skalotteløg giver en let sødme og aroma til retten, der beriger smagen af det hakket oksekød.
- Tomatsovs: Den fyldige tomatsovs binder ingredienserne sammen og tilføjer en dejlig tomat-smag til gryderetten.
- Cheddarost og mozzarellaost: Kombinationen af cheddarost og mozzarellaost giver en cremet og osten smag til gryderetten, der får dig til at savle ved første bid.
Du kan også lave denne skønne gryderet med svinekød hvis du vil prøve noget andet.
Cheeseburger gryde med spidskål og cheddarost
Smagen af en saftig cheeseburger, men som gryderet, der er let at tilberede? Min cheeseburger gryde er den perfekte løsning! Inspireret af den klassiske cheeseburger, giver denne opskrift en skøn smag og teksturer sammen i en lækker gryderet med oksekød og ris.
Du kan også lave en gryderet med kylling serveret med kartoffelmos.
Cheeseburger gryde - gryderet med oksekød og ris
Ingredienser
Gryderet med oksekød
- 200 gram bacon tern.
- 400 gram hakket oksekød.
- ⅓ spidskål.
- 4 hele forårsløg.
- 2 hele skalotteløg.
- 1 glas tomatsovs.
- Salt.
- Peber.
- 50 gram mozzarellaost.
- 50 gram cheddarost.
Ris
- 4 dl ris.
- 7,5 dl vand.
- Lidt salt.
Eventuelt
- Persille som topping.
Sådan gør du
- Kog dine ris efter anvisning på pakken.
- Start med at stege din bacon. Jeg steger det næsten færdigt.
- Imens du venter på din bacon skærer du forårsløg, skalotteløg og spidskål. Tilføj begge slags løg til gryden og put også hakket oksekød heri. Steg det til det tager farve og er hel gennemstegt. Tilføj nu dit spidskål og lad det reducerer en smule inden du tilføjer tomatsovsen.
- Smag sovsen til med salt og peber og lad det simre et par minutter.
- Nu tilføjer du osten og putter låg på til det er smeltet ved lav varme.
- Server derefter din cheeseburger gryde på en portion ris og nyd retten med lidt persille på toppen hvis du har lyst.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!