Mine Squash boller med kerner er skønne hjemmebagte boller med solsikkekerner og revet squash som fyld. De er perfekte som morgenmad, til frokost og i madpakken. Jeg spiser dem helst med smør og ost på.
Super lækre squash boller.
Mine squash boller er virkelig skønne! De er ligesom fyldt med squash og solsikkekerner i mellem lagene. Mine squash boller er lækre og svampet. Både på grund af danskvandet men også det store squash indhold.
Hvis du ikke er til squash boller, så kan jeg anbefale at udskifte dine squash med revet gulerødder eller revet rødbeder der lige har fået et lille opkog.
Prøv mine skønne boller med gulerødder.
Nemme hjemmebagte boller med kerner.
Hjemmebagte boller med kerner er så lækre. I disse squash boller har jeg brugt solsikkekerner. Du kan også sagtens tilføje nogle forskellige frø eller korn til dejen eller i fyldet, hvis du ønsker endnu flere kerner. Du kan også sagtens putte kerner på toppen.
Du kan også prøve mine madpakkebrød med squash, skinke og ost.
Squash boller med kerner.
Ingredienser
Bolledej
- 50 gram gær
- 1 spsk sukker
- 2 æg
- ½ liter danskvand
- 500-800 gram hvedemel (cirka 150 gram kan erstattes med noget fuldkornsmel af en slags)
- 200 gram durummel
- ½ tsk salt
- 50 gram smør
- 1½ dl mælk
Fyld til dine squash boller
- ½-1 squash (mængde efter størrelse)
- 200 gram solsikkekerner
Pensling
- æg, mælk eller andet til pensling
Sådan gør du
- Smelt smørret i en gryde.
- Bland din gær med sukkeret og rør det til det smelter.
- Put dine 2 æg i, og rør godt.
- Tilsæt den kolde mælk til dit smeltet smør – og lad det køle af så det er lunkent.
- Tilsæt dit danskvand til gær/æggemassen og rør sammen. Det bruser let op når danskvandet rammer massen.
- Tilsæt lidt mel af gangen – rør sammen.
- Tilsæt salt til dit smør, og hæld det ned til bolledejen.
- Tilsæt mere mel og ælt dejen så den er sammenhængende men let klistret – ikke for meget, blot en smule.
- Nu skal dejen hæve under et lunt klæde til dobbelt størrelse.
- Riv din squash.
- Når dejen er hævet hældes den ud på et meldækket bord. Del den i 2-3 stykker som du behandler på samme måde.
- Put lidt mel på toppen og mas din dej lidt ud, så den er cirka 1.5 centimeter høj over alt. Derefter fordeles der revet squash og solsikkekerner på dejen. Fold siderne indover fyldet et par gange så du har flere lag med fyld i en aflang dej portion. Skær bollerne ud. De skal ikke være perfekte på nogen måde. Min portion gav cirka 20-25 boller.
- Læg bollerne på en plade og lad dem igen hæve til ca. dobbelt størrelse.
- Bollerne pensles med et sammenpisket æg. Du kan drysse dem med flagesalt eller flere kerner hvis du har lyst, det plejer jeg dog ikke. Derefter sættes de i en forvarmet ovn, på 180 grader varmluft i 18-25 minutter alt efter størrelsen, husk at holde øje med dem, da ovne og størrelsen på dit bagværk kan afvige fra mit.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Jeg har også ofte bagt disse lækre boller med squash – de er mega anbefalesværdigt! […]