Indbagt kylling opskrift med butterdej og hjemmelavet pomfritter i ovn serveret med bearnaise og grøntsager, så lækkert! Min indbagt kylling opskrift er fyldt med ost og rødløg. Det er en himmelsk kombination som både børn og voksne elsker!
Indbagt kylling opskrift med butterdej
Jeg er vild med butterdej! Det smager helt fantastisk. Denne skønne indbagt kylling opskrift med butterdej er spækket med både havarti ost og bøf mozzarella ost. Selvom det på billederne kan ligne at mit butterdej ikke er færdigbagt, så skyldes det altså blot smeltet ost. Hele bunden er fyldt med lækkert, smeltet ost som får mine billeder til at fremstå forkerte.
Du kan sagtens tilføje grøntsager til denne indbagt kylling opskrift, hvis du har lyst. Her kan jeg anbefale følgende kombinationer, men kombinationsmulighederne er mange flere end nedenstående:
- Dampet broccoli og peberfrugt.
- Porre og champignon.
- Champignon, peberfrugt og rødløg.
- Hvidløg, peberfrugt og revet gulerødder.
- Hvidløg, dampet broccoli og porre.
Når det kommer til osten, så brugte jeg havartiost og bøf mozzarella ost. Du kan dog også sagtens bruge goudaost, cheddarost og smøreost. Jeg vil dog anbefale dig at beholde en enkelt af de oste i, som smelter godt (havartiost og bøf mozzarella ost).
Vil du hellere prøve mine små butterdejssnitter med svinekød og gouda? Så find opskriften lige her.
hjemmelavet pomfritter i ovn
Når jeg laver hjemmelavet pomfritter i ovn plejer jeg at benytte mig af bagekartofler. De bliver af en eller anden årsag langt mere sprøde end almindelige kartofler synes jeg. Derudover er det vigtigt at de ligger ved siden af hinanden og ikke ovenpå hinanden.
Jeg lavede udover mine hjemmelavet pomfritter i ovn også nogle skønne gulerødder og søde kartofler. Begge dele laves som kartoflerne og passer sig selv i ovnen sammen med de hjemmelavet pomfritter. Krydderierne jeg har brugt til mine hjemmelavet pomfritter og mine andre grøntsager er forskellige. Men du kan også sagtens krydre dem ens hvis det er mere dig.
Du kan også servere dine butterdejspakker til en omgang stegte ris – find en skøn opskrift lige her.
Indbagt kylling opskrift med butterdej og hjemmelavet pomfritter i ovn.
Ingredienser
Hjemmelavet pomfritter i ovn
- 2-3 store bagekartofler
- olie
- salt
- paprika
- hvidløgspulver
- oregano
Ovnbagte gulerødder
- 2-4 store gulerødder
- olie
- salt
- timian
Ovnbagte søde kartofler
- 3 små søde kartofler
- olie
- salt
- hvidløgspulver
- timian
- oregano
Indbagt kylling med butterdej
- 500 gram kylling bryst
- 2 ruller butterdej
- 1 bøf mozzarella
- havarti ost (4 skiver)
- ½ rødløg
Tilbehør
- 1 bøtte bearnaisesovs
- persille
Sådan gør du
- Start med dine grøntsager og pomfritter. Skræl dine gulerødder, søde kartofler og bagekartofler. Skær dine kartofler i aflange firkanter. skær dine søde kartofler over i 4 stykker hver. Skær dine gulerødder over på midten (på langs) og derefter på tværs alt efter størrelsen på gulerødderne.
- Fordel alle grøntsager og kartofler på en bageplade beklædt med bagepapir. Det skal ligge ved siden af hinanden og ikke med overlap. Fordel lidt olie henover. Afslut med krydderierne på de respektive grøntsager og pomfritter.
- Sæt din bageplade i ovnen på 180 grader varmluft i cirka en time.
- Skær din kylling i mindre tern. Gennemsteg dem på en pande.
- Rul en plade butterdej ud, fordel den ene type ost i 8 "bunker". Fordel dernæst rødløg ovenpå de 8 bunker. fordel din gennemstegte kylling på de 8 bunker. Afslut med den anden type ost. Nu skal du bare rulle din anden plade butterdej ud og ligge på toppen. Skær din butterdej over i 8 stykker. Pak kanterne nedover så du nu har 8 runde butterdejspakker med ost, kylling og rødløg i.
- Læg dine butterdejspakker på en bageplade med bagepapir. Skær et par riller i toppen på dem hver. Pensel med mælk, æg eller smør.
- Sæt dine butterdejspakker i ovnen i cirka 20 minutter på 180 grader, så det passer med at de er færdige sammentid med grøntsagerne.
- Varm lidt bearnaise inden servering og hak persille til topping af dine hjemmelavet pomfritter og grøntsager.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Du kan også lave indbagt kylling hvis du har lyst – den opskrift finder du her. […]