Det er altid en fornøjelse at planlægge opskrifter her til bloggen. Jeg får ofte spørgsmålet “jamen Michelle, er det ikke svært at finde på nye ting hele tiden”? Men næh – faktisk har jeg så mange ideer at mange hver uge “går til spilde”. Engang i mellem går jeg dog tilbage i mine noter, og vælger nogle af de retter som aldrig nåede videre fra tankerne. Andre gange har jeg genskabt noget fra min fortid, eksempelvis denne rocky road brownie. En lækker skumfidus kage der er baseret på min favorit brownie og så fik jeg ideen til toppingen fra en veninde.
Rocky road brownie – brownie med topping
Første gang jeg bagte denne brownie med topping var 3 år siden, da jeg var på barsel med Agnes. Jeg endte med at underbage den totalt fordi jeg for det første havde lavet brownien for høj. Sammentid havde jeg puttet topping på fra starten af bagetiden. Men jeg kunne alligevel sagtens smage potientialet og bagte efterfølgende denne skumfidus kage flere gange.
Når ja, det der underbagning det er vist en del af min taktik rent generelt. Jeg bager konsekvent mine kager 5 minutter for kort, fordi jeg elsker svampet kager. Okay banankager bager jeg faktisk færdigt – min opskrift er nemlig super svampet i sig selv.
Opskriften på ovenstående banankage, den finder du lige her.
En lækker skumfidus kage
Denne rocky road brownie er super nem at lave – og så både smager den himmelsk og ser sådan ud. Man kan hvis man har lyst, ændre lidt på toppingen, jeg har blandt andet også prøver disse variationer:
- Dumle, saltet peanuts og skumfiduser – det smager lidt i retningen af p-tærter.
- Peanuts, skumfiduser og knuste digistive kiks – en skøn S’mores brownie.
Brug hvide skumfiduser for et mere stilrent look eller de farvet til en børnene variant af skumfidus kage. Begge dele er virkelig fint!
Vil du hellere have en blond brownie med lakrids? Her er min opskrift på den.
Rocky road brownie - en lækker skumfidus kage
Ingredienser
Rocky road brownie
- 225 gram smør
- 400 gram sukker
- 200 gram brun farin
- 4 æg
- 1 tsk vanilje
- 250 gram mel
- 1,5 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
- 250 gram mørk chokolade
Topping
- 75 gram peanuts
- 2 håndfulde marsmellows
Sådan gør du
- Smelt chokoladen i microovnen og lad den køle en smule.
- Pisk smør, sukker og brun farin godt sammen, det skal være let og luftigt - det tager et par minutter.
- Put et æg i af gangen og rør sammen.
- Tilsæt mel, vanilje, bagepulver og salt.
- Rør den smeltet chokolade i.
- Put dejen i et ovnfast fad, (brug enten bagepapir eller smør formen), fadet skal cirka være 25 x 25 centimeter.
- Put halvdelen af din topping ned i kagen og gem den anden halvdel.
- Bag kagen i en forvarmet ovn, 180 grader i 20-30 minutter alt efter ovntype og bage hårdhed. Kagen skal være næsten gennembagt.
- Smid resten af topping på toppen og bag i yderligere 5 minutter med topping på.
- Kagen serveres i små stykker.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!