En super lækker og simpel opskrift på spinatvafler med kødsovs fyld og masser af grøntsager. En god måde at få en masse grøntsager i børnene, uden brok. Spinatvafler er en nem og alsidig måde at inkludere grøntsager naturligt i dine måltider. Uanset om du vælger at fylde dem med hjemmelavet kødsovs og grøntsager eller eksperimentere med andre variationer, vil spinatvafler med sikkerhed blive en favorit i dit køkken.
Spinatvafler med kødsovs
Spinatvafler er en skøn måde at tilføje en sund og smagfuld twist til din daglige kost. Disse grønne delikatesser kombinerer frisk spinat med en let og luftig vaffeldej. Min opskrift på spinatvafler med fyld indeholder følgende ingredienser:
- Hjemmelavet kødsovs med oksekød: Denne kødsovs tilfører en fantastisk smag til vaflerne.
- Gulerødder: tyndt skåret gulerødder giver en let sødme og knasende tekstur.
- Salat: Frisk salat tilføjer friskhed til kontrast.
- Snackpeber: Disse farverige peberfrugter tilføjer en skøn sødme og knasende tekstur.
- Majs: Majs giver vaflerne en sød og saftig konsistens.
- Ost: En generøs mængde revet ost binder fyldet sammen og tilføjer cremethed og smag. Uundværeligt!
Du kan også vælge at tilføje andre grøntsager til menuen. Det kunne eksempelvis være svampe og broccoli der nemt kan tilføjes til kødsovsen. Du kan også putte revet squash i kødsovsen for at få grøntsagsfyld i den. Ydermere er både gulerødder og peberfrugt også lækkert i kødsovsen hvis du har børn eller andre i familien der ikke er vilde med at tilføje dem ved siden af. Jeg kan godt lide at putte friske grøntsager i mine spinatvafler som eksempelvis løg og cherrytomater. Begge dele supplerer de øvrige ingredienser godt. Jeg plejer bare at kigge på det vi har på lager og bruger dem.
Har du prøvet min pandekage lasagne med bechamelsovs? Hvis ikke kan du finde opskriften lige her.
Opskrift på spinatvafler med fyld
Udover spinatvafler med kødsovs og grøntsager er der utallige måder at lave spændende variationer af denne skål på. Her er nogle idéer:
- Spinatvafler med fetaost og tomater: tilsæt smuldret fetaost og friske cherrytomater til dejen for en græsk-inspireret twist.
- Spinatvafler med laks og dild: kombiner revet laks og hakket dild i dejen for en luksuriøs og delikat smag.
- Spinatvafler med krydrede bønner og guacamole: Server vaflerne med en krydret bønneblanding og cremet guacamole for en mexicansk fornøjelse.
- Veganske spinatvafler: brug plantebaserede ingredienser som kikærtemel og vegansk ost til at lave en vegansk version af spinatvaflerne.
- Spinatvafler med svampe og trøffelolie: tilsæt skivesvampe og en drizzle af trøffelolie for en luksuriøs smagseksplosion.
- Spinatvafler med krydret kylling: tilsæt krydret, strimlet kylling til dejen for en proteinrig variation.
Opskrift på spinatvafler med kødsovs fyld
Equipment
- 1 blender.
- 1 vaffeljern.
Ingredienser
Kødsovs
- 500 gram hakket oksekød.
- 1 stort almindeligt løg.
- 1 glas tomatsovs. (jeg bruger dolmio smooth med ekstra grøntsager)
- Salt og peber.
Indhold
- 2 hele gulerødder.
- ½ iceberg salathoved.
- 1 hel snackpeber.
- 1 lille dåse majs.
- 1 pose revet mozzarella ost.
Spinat vafler
- 150 gram spinat. (frisk spinat der er skyllet og derefter tørret i et rent viskestykke)
- 3 hele æg.
- 3 dl mælk.
- 200 gram hvedemel.
- 1 tsk bagepulver.
- 1 tsk salt.
- 1 spsk olie.
Sådan gør du
- Start med at lave dejen klar til dine vafler. Put dit spinat i en blender sammen med de tre æg og en smule af mælken. Der skal kun lige være nok væske i blenderen til at den tager al spinaten med ned til kniven.
- Når al spinaten er blendet til en væske tilføjes mel, bagepulver og salt. Blend videre inden du stille og roligt tilføjer mælk og olie. På denne måde undgår du mel klumper i dejen. Hvis du har god tid kan du med fordel lave dejen tidligt og derefter lade den stå og sætte sig i køleskabet.
- Nu skal din kødsovs laves. Skær dine løg i tern. Steg dit oksekød i en gryde. Når kødet er gennemstegt tilføjes løg. Lad dem stege et par minutter og tilføj derefter tomatsovsen. Lad det simre til du er klar til at spise.
- Bag dine vafler i et vaffeljern. Jeg bruger ikke smør/olie i jernet fordi jeg har tilføjet det til dejen men har du et gammel og slidt vaffeljern kan det godt være du skal smørre den løbende.
- Mens vaflerne bager skæres grøntsagerne ud. Jeg har valgt gulerødder, peberfrugt, majs og salat denne gang. Men agurk, tomat og frisk spinat er også en mulighed. Bare sørg for at det hele er skåret tyndt så det ikke er for grove stykker man får når det spises.
- Når vaflerne er færdige plejer jeg at ligge dem på en rist fra ovnen for at de får luft omkring sig.
- Fyld dine vafler med kødsovs, mozzerellaost og grøntsager inden de nydes.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!