En skøn omgang hollandsk biksemad med kål, kartofler, spaghetti og oksekød. Nem og lækker gryderet som smager skønt og indeholder både kartofler og spaghetti hvilket børnene herhjemme elsker.
En skøn opskrift på hollandsk biksemad med oksekød.
En omgang hollandsk biksemad med oksekød, bacon, kål, kartofler og spaghetti. Det lyder måske som et fjollet sammensurium af ingredienser, men det er både velsmagende og lækkert. Mængden i opskriften er ret stor hvilket betyder at i får meget mad ud af denne opskrift og derfor har jeg også noteret 8 personer på opskriften. Du kan dog med fordel enten serverer retten to dage i streg eller have rester til madpakken de næste dage.
Der er masser af smag fra krydderierne i opskriften og det kan selvfølgelig både være positivt og negativt alt efter hvad man er til. Jeg kan personligt godt lide at der er masser af smag men ellers kan du justerer mængderne til.
Jeg er også glad for svensk pølseret, den opskrift finder du lige her.
Hollandsk biksemad med kål, kartofler og spaghetti.
Der er masser af skønne grøntsager i opskriften her, og det er et kæmpe plus. Du kan dog også sagtens tilføje endnu flere hvis du har lyst til det. Her tænker jeg specielt på blomkål eller noget peberfrugt der kan give masser af mere smag til retten.
Du kan også vælge at bruge nogle suppehorn eller andet pasta med kort kogetid i forhold til at bruge spaghetti hvis du hellere vil have noget andet end det. Om det er fuldkorn eller hvid pasta er helt op til dig selv og dine præferencer. Jeg foretrækker hvid pasta men det er jo ens eget valg.
Vil du prøve en anden gryderet så kan jeg anbefale kartoffelmos med pølsesovs.
Hollandsk biksemad
Ingredienser
- 150 gram bacon i tern.
- 400 gram hakket oksekød.
- 2 hele løg. (jeg brugte rødløg og almindelige løg)
- 1 kilo kartofler.
- 500 gram gulerødder.
- ½ hovede spidskål.
- 8 dl vand.
- 1 spsk karry.
- 1 spsk salt.
- ½ spsk løgpulver.
- 250 gram spaghetti.
Sådan gør du
- Start med at klargører alle grøntsager. Skyld dem først.
- Skær dine løg i fine tern.
- Skær dit halve spidskål i tynde strimler som derefter halveres på den anden led.
- Skær dine kartofler i tern.
- Skær dine gulerødder i små stykker.
- Find en stor gryde. Smid dit bacon heri. Lad det stege så det er forholdsvis sprødt.
- Tilføj derefter din hakket oksekød. Steg det med til det er gennemstegt.
- Tilføj karry, salt og løgpulver og rør det godt rundt så dit karry kan "brænde af".
- Tilføj dine hakket løg. Rør rundt.
- Tilføj kartoflerne og lad dem stege en smule med.
- Tilføj derefter gulerødder og spidskål og lad det stege kort inden du tilføjer alt vandet.
- Lad det koge i 5 minutters tid under låg og knæk derefter dit spaghetti i små stykker inden det også tilføjes.
- Lad hele retten koge i 20-25 minutter til kartofler og spaghetti er klar til servering.
- Husk at røre undervejs - det er vigtigt at det hele får lov at være under vand løbende.
- Der skal helst ikke være noget vand tilbage når retten er færdig, derfor skal du helst heller ikke fristes til at putte ekstra vand i, med mindre din gryde selvfølgelig er kogt tør.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Torsdag: hollandsk biksemad […]