#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
december 4, 2023

Taco med kylling – smash tortilla med salsa dressing

Taco med kylling er en virkelig lækker ret. Med sin kombination af saftigt kyllingekød, krydrede tortillapandekager og friske grøntsager er disse smash tortilla med salsa dressing både en nem og virkelig smagfuld ret.

Gå til opskrift Udskriv

Taco med kylling - smash tortilla med salsa dressingTaco med kylling - smash tortilla med salsa dressing

Smash tortilla med salsa dressing.

At vælge den bedste købte salsa kan gøre en stor forskel i smagen af din salsa dressing i dine tacos. Der findes mange forskellige mærker og varianter på markedet, og det kan være en smagfuld oplevelse i sig selv at finde din favorit. Her er nogle populære mærker, der tilbyder velsmagende salsa:

  • Old El Paso: Dette velkendte mærke tilbyder forskellige salsa varianter, herunder mild, medium og hot, så du kan tilpasse krydderiet til din smag.
  • Santa Maria: Dette mærke er kendt for sin autentiske mexicanske smag og tilbyder en række forskellige salsaer, herunder chunky, medium, mild, ananas og hot.
  • Diverse budget salsa’er: du kan købe en masse forskellige billige salsaer i dit favorit supermarked. Fordelen ved dem er at de er billigere end de “kendte” mærker og derudover smager de også skønt.

Når du vælger en købt salsa, kan jeg anbefale bare at vælge den du bedst kan lide – det er helt sikkert også den der vil smage bedst i den hjemmelavet salsa dressing. Mine favoritter er medium fra Santa Maria eller medium fra netto. Jeg vælger altid medium for børnenes skyld.

Taco med kylling er en lækker og alsidig ret, der kan tilpasses efter din smag og præferencer. Med en række friske grøntsager, krydret kylling og en lækker frisk salsa dressing kan du skabe en ret, der er perfekt til frokost, aftensmad eller en festlig begivenhed. Uanset om du vælger at prøve forskellige grøntsager eller finde den bedste købte salsa, er taco med kylling en smagsfuld ret der helt sikkert kommer på middagsbordet mere end en gang.

Vil du prøve en anden opskrift med hakket kylling? Så kan du prøve min kyllingerulle med cremet spaghetti.

Taco med kylling - smash tortilla med salsa dressing

Taco med kylling.

Opskriften inkluderer tortillapandekager fyldt med hakket kyllingekød, krydrede med lækre taco-krydderier som er stegt direkte på pandekagen og toppet med cheddarost, frisk salat, tomat, agurk og tortillachips. Til denne opskrift har jeg brugt:

  • Tortillapandekager: De er grundlæggende i enhver tacoopskrift og fungerer som indpakning til fyldet.
  • Hakket kyllingekød: Kylling er en lækkert valg til tacos. Det tager godt imod krydderi og jeg har blandet det med en færdig blandet pose taco mix.
  • Cheddarost: Revet cheddarost smelter dejligt over den varme kylling og tilføjer en skøn, cremet konsistens.
  • Salat: Frisk salat giver en sprød kontrast til den varme, krydrede kylling og bidrager med en frisk smag og tekstur.
  • Tomat og Agurk: Disse friske grøntsager tilføjer saftighed og en lys smag til tacos.
  • Tortillachips: Knasende tortillachips kan bruges som fyld eller som en side, der tilføjer en skøn crunch til hvert bid.
  • Salsa dressing: kombinationen af en købt salsa og en lækker fed creme fraiche blandet sammen giver en skøn smag.

Tilpasning af grøntsagerne i din taco med kylling giver dig mulighed for at eksperimentere med smage og teksturer. Her er nogle ideer til, hvordan du kan ændre opskriften:

  • Avocado: Skiver af moden avocado tilføjer en lækker cremet smag til dine tacos.
  • Rød eller gul peberfrugt: Stykker af saftig rød eller gul peberfrugt giver en sød smag og et farverigt udtryk.
  • Rødløg: Tynde skiver rødløg kan give en let skarp smag og en smuk kontrast til de andre ingredienser.
  • Syltede Jalapeños: Hvis du elsker lidt ekstra krydderi og kan lide maden spicy, kan du tilføje nogle syltede jalapeños til dine tacos.
  • Majs: Kogt eller grillede majskerner kan tilføje en sød smag og bid til din taco fyld.
  • Lime: Pres frisk limejuice over dine tacos for en frisk og syrlig smag.

Du kan også prøve min opskrift på million karry, hvis du vil have en nem og børnevenlig opskrift.

Taco med kylling - smash tortilla med salsa dressing

Taco med kylling - smash tortilla med salsa dressing

Taco med kylling - smash tortilla med salsa dressing

Taco med kylling er en virkelig lækker ret. Med sin kombination af saftigt kyllingekød, krydrede tortillapandekager og friske grøntsager er disse smash tortilla med salsa dressing både en nem og virkelig smagfuld ret.
Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Samlet tid 30 minutter min
Ret Aftensmad
Køkken dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Tortilla pandekagerne

  • 4 styk tortillapandekager.
  • 400 gram hakket kyllingekød.
  • 1 pose taco krydderier.
  • Olie.

Fyld

  • 100 gram cheddarost. (en blok der rives udover ved tilberedning)
  • Salat.
  • Tomat.
  • Agurk.
  • Tortillachips.

Salsadressing

  • 1 dl creme fraiche.
  • 1 dl grov medium salsa.

Sådan gør du
 

  • Start med at blande dit hakket kylling med taco krydderierne.
  • Fordel kødet ud på de fire pandekager og mos det godt ud til kanterne.
  • Nu skal de steges. Varm en pande godt op og spray lidt olie på panden. Læg pandekagen ned på panden med kødet nedad. Når kødet er stegt nogenlunde færdig vendes pandekagen om så den steger nedefra. Riv ost udover kødet og lad den stege lidt på den anden side. Gør det med alle dine 4 pandekager.
  • Mens du steger dine tortillapandekager skal du skærer salat, tomat og agurk ud i passende stykker. Bland derudover din creme fraiche og salsa til verdens nemmeste salsa dressing.
  • Nu skal dine tortillapandekager fyldes. Put salat, tomat og agurk på din varme tortilla med taco kylling, put et godt lag salsadressing ovenpå og afslut med lidt tortilla chips.
Keyword agurk, creme fraiche, hakket kylling, salat, salsa, taco, tomat, Tortilla

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Vil du følge med på mine sociale medier?

Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.

Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.

Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.

Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.

Hvordan kan jeg kontaktes?

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.

Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Indlægsnavigation

Madplan 03.12.23.
Madplan 10.12.23.

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem står bag bloggen?

Profilbillede

Velkommen til #hashtagmor, en madblog til den travle familie.

Jeg er en 32 år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, madplaner og masser af foodspam.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Pizza roulade med salat - madroulade med pizzafyld

Opskrifter med kylling

Risotto med karry og kylling opskrift

Lækkerier

Opskrift på hjemmelavet træstammer - halloween kage edition

Mad på 15 minutter

Sloppy joe opskrift med hotdogbrød

One pot retter

One pot i ovnen med ris og kylling kødboller i karry.
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.