I weekenden bagte vi dog lidt kager – det er altid et hit for pigerne at være med i køkkenet, så det er jo et plus! I min verden er nutella et musthave i et hvert køkkenskab – den lækre, cremet, bløde bid af himlen kan bruges i utallige sammenhænge, blandt andet nutella stjerne eller flødeboller. i sidste weekend stod bageprojektet på nutella muffins – en lille lækker vaniljemuffin med en nutella overraskelse i midten.
du kan også prøve min nutellastjerne, den opskrift finder du her.
Du kan også bage en banankage hvis du er mere til det – min favorit finder du her.
Opskriften får i her..
Ingredienser:
125 g smør.
175 g sukker.
2 tsk vaniljeessens.
3 æg.
250 g mel.
1½ tsk bagepulver.
1 knivspids salt.
1 dl fløde.
Nutella efter smag.
Fremgangsmåde:
1. Rør smør og sukker luftigt med en håndmixer.
2. Tilsæt 1 æg ad gangen. Pisk imellem hvert æg.
3. Tilsæt mel, salt og bagepulver sammen med fløden og vaniljeessens. Rør det godt sammen men pisk endeligt ikke for længe.
4. Kom dejen i muffinsforme og put en klat nutella i hver muffin. Brug en strikkepind eller lignende til at “tegne” mønster med nutellaen på toppen.
5. Bag kagerne i 20-25 min. ved 180˚C.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.