Skal maden være nem og lækker? Mit panini brød med karry kylling, cheddar og peberfrugt er en vellykket opgraderet toast som smager skønt! Du kan enten bage dit brød selv (opskriften linker jeg til længere nede) eller du kan købe noget panini brød til formålet.
Panini brød med karry kylling
Panini brød med karry kylling og cheddarost smager skønt. Karry kylling giver en god og fyldig smag i din sandwich mens cheddarosten bidrager med fedme og peberfrugten giver sprødhed og masser af smag.
Karry kylling er virkelig lækkert som fyld i panini brød. Jeg laver oftest en ordentlig portion og fryser ned i mindre portioner. Det gør at der altid ligger noget nemt kylling i fryseren som både kan bruges i panini brød, som fyld til pitabrød, i nachos med masser af ost på toppen eller som nem aftensmad med ris og salat.
Find min opskrift på kyllingen med ris, salat og peanutbutterdressing her.
Panini med karry kylling, cheddar og peberfrugt
Er du også vild med denne opgraderet luksustoast? Første gang jeg stiftede bekendtskab med panini var på et luksus resort i Thailand da min mand og jeg var på bryllupsrejse. Denne panini fik vi bragt op på værelset af vores private butler og vi nød den ved vores pool mens vi kiggede udover havet. Har du følelsen af stemningen nu? Det var virkelig en fantastisk ferie- og maden var en kæmp oplevelse også. Vi fik panini med pesto, kød og ost den gang – og de smagte fantastisk. Disse panini med karry kylling, cheddar og peberfrugt er også en skøn kombination som har en fyldig smag af karry og peberfrugt med den fede cheddarost. Skønt og lækkert!
Du skal også have mulighed for at bage dit eget brød – find min panini brød opskrift lige her.
Panini brød med karry kylling, cheddar og peberfrugt
Ingredienser
- 8 styk panini brød. (find min opskrift længere oppe eller køb færdige brød)
- 1 hel snack peberfrugt.
- Cheddarost i blok (mængde efter lyst)
- 250 gram karry krydret kylling. (min opskrift er at finde i et link længere oppe - du kan også købe kylling der er krydret og stegt fra producenten)
Eventuelt
- Snack grøntsager som tilbehør (gulerødder, agurker, peberfrugter m.v.)
Sådan gør du
- Tænd din panini grill.
- Start med at skærer dine peberfrugter i skiver.
- Skær derefter cheddarblokken i skiver.
- Skær din kylling i tyndere skiver.
- Skær dine paninibrød over så de kan fyldes.
- Læg cheddarost ovenpå din panini bund. Put kylling ovenpå osten og afslut med peberfrugter. Læg låget på.
- Læg 2-3 brød med fyld i panini grillen af gangen, alt efter størrelse/plads.
- Varm dem til osten er smeltet og brødet er sprødt på begge sider. Nyd dem derefter straks.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Panini med karry kylling. […]