Skønne burrito med fiskefiletter og hjemmelavet remolade dressing er super nemt at lave. Disse fiske tacos er nu med i mit repertoire af skønne opskrifter med fisk.
Fiske tacos med hjemmelavet remolade dressing
Jeg elsker at lave klassiske opskrifter anerledes og disse fiske tacos med hjemmelavet remolade dressing er ingen undtagelse. Burrito med fiskefiletter strøg hurtigt ind på listen over mine børns favoritter når det kommer til retter med fisk, og det forstår man jo godt. De fleste børn kan godt lide fiskefiletter og mine er ingen undtagelse. Du kan enten panerer dem selv eller købe dem på frost. Mine favoritter af den købte variant er dem fra rema1000 som både kan laves i ovnen og på panden. Jeg steger dem sprøde på panden i lidt fedtstof.
Jeg har lavet min egen hjemmelavet remolade dressing – den er ikke så tyk som en traditionel remolade men markant tyndere. Du kan sagtens lave din hjemmelavet remolade dressing med købt mayonnaise i stedet for hjemmelavet og du kan også skifte nogle af ingredienserne ud hvis du bedre kan lide den med kål end med gulerødder osv. Hvis du ikke har meget tid kan du serverer retten med almindelig købt remolade. Du kan også sagtens smide en bearnaisemayo i disse fiske tacos i stedet for hjemmelavet remolade dressing. Opskriften på bearnaise mayonnaise har jeg linket til herunder.
Du kan også prøve mine tunnuggets med bearnaisemayo hvis du vil have en anden børnevenlig fiskeret.
Skønne opskrifter med fisk – burrito med fiskefiletter
Fisk er en af de ting man helst skal spise relativt ofte og derfor er skønne opskrifter med fisk et must. Jeg elsker opskrifter der er hurtige at lave men sammentid virkelig nemme at lave. Det er et must for mig at maden er smagfuld og lækker selvom det er hurtigt at bikse sammen.
Vil du prøve nogle andre af mine opskrifter med fisk? Så kan du finde dem alle lige her.
Burrito med fiskefiletter og hjemmelavet remolade dressing
Ingredienser
Hjemmelavet remolade dressing (en stor portion)
- 1 hel æg.
- 2 dl olie.
- 1 tsk dijonsennep.
- Salt.
- Peber.
- Gurkemeje eller karry.
- Eddike.
- 2 små gulerødder.
- 1 spsk syltet løg. (jeg brugte perleløg)
- 1 spsk kapers.
- 6 små syltede drueagurker. (cornichoner)
Burrito's med fyld
- 4-5 styks fiskefiletter fra frost.
- Olie og/eller smør til stegning.
- 1 pakke tortillapandekager.
- ⅓ hovede iceberg salat.
- ⅓ agurk.
- ¼ bundt persille.
- 1 hel citron.
Sådan gør du
- Start med at lave din hjemmelavet remolade dressing. Find en høj beholder og en stavblender. Læg dit æg (uden skal selvfølgelig) i bunden, sørg for at blommen ikke går i stykker. Hæld en tsk sennep derned sammen med lidt salt. Hæld roligt alt din olie derned, pas på din blomme.
- Sæt stavblenderen nedover din blomme, og kør på fuld drøn, når du kan se at der danner sig mayonnaise i bunden af beholderen tager du stavblenderen lidt op og ned til det hele har samlet sig.
- Flyt din mayonnaise over i en skål og put lidt eddike, peber, gurkemeje eller karry ned til mayonnaisen og smag til med ovenstående ingredienser og salt til du har den rette smag. Find en mini hakker og hak gulerødder, kapers, syltede løg og syltede agurker i små stykker. Bland dine grøntsager ned i mayonnaisen og stil din hjemmelavet remolade dressing i køleskabet til du er klar til at serverer maden.
- Steg dine fiskefiletter i smør eller olie efter anvisning på pakken.
- Skær salaten ud i strimler. Skær agurken i skiver. Hak persillen fint og skær citronen i både.
- Varm dine tortillapandekager i ovnen eller på en pande.
- Fyld dine tortillapandekager med salat, agurk, persille, fiskefiletter og hjemmelavet remolade dressing. Put gerne lidt citronsaft udover inden du lukker dine burrito sammen og server derefter straks.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Søndag: burrito med fiskefiletter. […]
[…] Du kan også lave burrito med fiskefiletter og remolade dressing – super nemt og lækkert! […]
[…] Søndag: burrito med fiskefiletter. […]