I know, det der kage, det burde jeg stoppe med. Men for fanden hvor smager det bare godt! En af de kager jeg altid vænner tilbage til er kanelkage – og med god grund, den er nemlig en lækker kage som holder sig svampet og indbydende i længere tid af gangen. Normalt er jeg ikke kaffedrikker, men lige med kanelkage, ja så skal der altså bare en ordentlig omgang mokka på toppen.
Til min kanelkage benytter jeg altid kærnemælk, jeg har aldrig forsøgt mig uden, men jeg er sikker på at den gør hele tricket i forhold til blødhed, luftighed og holdbarhed. Jeg bryder mig egentligt ikke om kærnemælk generelt, men i bagværk er det fantastisk.
Min kanelkage består ydermere af smør, masser af kanel, vanilje og sukker – det er de ingredienser der giver den gode smag. Jeg har tidligere forsøgt mig med andre kombinationer, både med chokoladestykker i dejen og andre finurligheder, men man kommer ikke udenom at dette er den bedste version af kanelkage, ihvertfald hvis man spørger mig, og hey, min blog, min mening. hahah! Men jeg vil egentligt gerne høre din mening også, hvilke kager kan du bedst lide? Du er velkommen til at svare i kommentarfeltet eller på min facebookside.
Vil du hellere bage en chokoladekage, så er her min opskrift på chokolade mud cake.
Kanelkage er en af de der kager man altid kan servere for gæster, ligemeget hvem man nærmest servere den for, så er det med stor succes. Da jeg var yngre var det også en af de kager jeg ofte bagte med mine veninder – og faktisk også en af de få kager min mor bagte i hjemmet. Selvom der er kaffe i glasuren spiser selv de fleste ikke kaffedrikkere det med velbehag, og jeg indrømmer gerne at jeg godt kan finde på at spise et ekstra stykke kage, kun for at spise glasuren og lade resten stå, hvis altså jeg er propmæt som det sker når kagen først kommer på bordet.
Ingredienser:
Kage:
150 gram smør.
400 gram sukker.
5 dl kærnemælk.
400 gram hvedemel.
3 spsk kanel.
3 tsk vaniljesukker.
2 tsk natron.
Glasur:
350 gram flormelis.
4 spsk stærk kaffe.
4 tsk kakao pulver.
70 gram smør.
Evt. lidt ekstra vand.
Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2. Smelt smørret, i en gryde eller i microovnen.
3. Pisk smøret sammen med sukkeret.
4. Bland mel, kanel, vaniljesukker og natron sammen i en skål.
5. Pisk mens melblandingen og kærnemælken skiftevis hældes i, lidt af gangen.
6. Gør et fad til kagen klar – jeg bruger noglegange en bradepande og andre gange en rugbrødsform. Sidstnævnte hvis jeg ønsker en høj kage. Kagen er passende til en 25×25 bradepande (det bruger jeg normalt) eller en aflang rugbrødsform.
7. Kagen bages midt i ovnen i ca 25 minutter – hvis du bager i en rugbrødsform skal den have ca 40 minutter.
8. Mens kagen er i ovnen kan du forberede glasuren.
9. Lav noget meget stærkt kaffe, jeg bruger normalt instant kaffe.
10. Bland blødt smør, kaffe, flormelis og kakao godt sammen i en skål, tilsæt mere vand ved behov.
11. Når kagen er færdig og lettere afkølet smørers glasuren på og kagen nydes.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.