Vi forsøger at spise vegansk herhjemme engang i mellem, mest af alt for miljøet, men også for sundhedens skyld. Vi belaster miljøet virkelig meget med vores kødforbrug, og jeg er ikke hellig – tag et kig ned af forsiden på min blog, så er det tydeligt at vi her i familien er vilde med kød. Jeg prøver dog som oftest at få en enkelt vegatarisk dag ind i menuen ugentligt, det lykkes dog ikke altid lige godt at få det til at smage som det skal, og derfor finder i ikke ligeså mange vegatariske retter på bloggen som vi spiser – dog lykkes min vegansk gryderet her virkelig godt.
En ting er at skære kødet i en ret væk, det er sådan set nemt nok, men kødet skal erstattes med både en anden smag og en anden protienkilde, hvis ikke man gør det, så er der risiko for at man både får et smagløst resultat og får en kost hvor man fejlernæres, hvis altså kosten er helt vegansk.
Jeg tænker ikke at der er specielt stor sandsynlighed for at vi bliver veganere eller vegatarer her i husstanden, specielt mit osteforbrug er svært at erstatte, men også generelt kød er vi glade for. Det betyder dog ikke at man ikke kan tænke på miljøet og ændre ens vaner bare en smule. Jesper og pigerne får som eksempel nu plantemælk på deres morgenmad (havregryn eller rugfras).
Protien i en vegansk gryderet
Jeg har brugt kikærter som protien, i stedet for kød. Når man laver veganske retter er protienkilden vigtig, her er bønner, kikærter, linser m.v. oplagt. Men man kan også finde en masse køderstatninger så som tofu, soya og svampeprodukter – dem har jeg dog ikke prøvet at bruge.
Vil du have en anden vegansk ret? Så prøv min risotto.
Jeg brugte frosne grøntsager til denne vegansk gryderet, fordi det gør det muligt at få flere forskellige grøntsager i retten og sammentid undgå madspild. Men man kan også sagtens bruge friske grøntsager, så skal de dog forkoges en smule.
Vil du hellere have ristaffel med gryderet med kylling? Så prøv varianten her.
Hvad bruger man som tilbehør?
Som tilbehør til retten anbefaler jeg at kigge i min tilbehørsliste og ellers bare lade fantasien få frit løb. Jeg er vild med kiwi, banan og mandler – det er oftest toppingen på min portion. Tilbehørsforslag:
- Banan.
- Kiwi.
- Revet gulerødder.
- Broccoli.
- Kokosmel.
- Rosiner.
- Peanuts.
- Mandler.
- Græskarkerner.
- Solsikkekerner.
- Peberfrugt.
- Agurk.
- Majs.
- Ærter.
Ristaffel med kikærter i karry - vegansk gryderet.
Ingredienser
- Olie
- 2-3 spsk karry.
- 1 løg (fint hakket)
- 300 gram broccoli/blomkål/gulerødder (fra frost)
- 1 dåse kikærter (dem der er klar til brug)
- 1 styk grøntsagsboullion terning
- 1 dåse kokosmælk
- mel eller maizena til jævning
- salt
Tilbehør
- Bulgur (eller ris hvis du ikke er til bulgur)
- Tilbehør fra tilbehørslisten
Sådan gør du
- Hak løget.
- Olie varmes i en stor gryde. Karry brunes af.
- Løg brunes med.
- Tilsæt grøntsager, kikærter, kokosmælk og hønsebullion til gryden og det skal derefter simre i 10-20 minutter mens tilbehøret ordnes.
- Bulgur koges mens det valgte tilbehør skæres ud og anrettes.
- Gryderetten jævnes og smages til med salt.
- Serveres straks efter tilberedning.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Du kan også prøve min nye veganske variant, kikærter i karry. […]
[…] Vil du prøve en omgang vegatarisk ristaffel med kikærter – så find min opskrift her. […]