Jeg har ikke sovet i 3 år..

Okay, jo jeg har lukkket mine øjne, jeg er faldet hen, jeg har sovet, bevares. Men jeg har ikke sovet en eneste nat, uden at give et barn mælk eller som minimum en sut i snart 3 hele fucking år. En hel nat, uden afbrydelser, det mangler jeg altså stadig på min mom-achievement liste, hvis bare jeg dog havde sådan en.

Jeg er beriget med 2 fantastiske børn, de er skønne, glade og ja, bare helt igennem fantastiske, men mit sovehjerte har de ikke arvet, om man vil. Da Agnes endeligt sov igennem for første gang, tja der var hun 17 mdr, og vi havde lige fået Ellie, og så starter man ligesom forfra. Ellie sov 5.5 timer uden mælk da hun var 1 uge gammel, det er vist nok den længeste periode uden afbrydelser jeg har sovet de sidste snart 3 år.

Jeg ammede Agnes hver time, hele natten til hun var 5-6 mdr, og så begyndte hun at strække den til hver anden time, wuhuu! Sådan kørte det til hun var 9 mdr og hun kunne sove 2.5-3.5 timer, jeg følte mig vitterligt som et helt nyt menneske efter sådan en nat ? .. Da hun var 1 år ammede hun kun kl. 24 og kl. 03.00 – så der fik jeg faktisk en ret god søvn hver eneste nat! Det fortsatte til hun var 17 mdr, hvor hun helt stoppede med at amme om natten – det skyldes helt sikkert at Ellie var blevet født og jeg sov i et andet rum, så når far kun gav hende vand, var det helt okay med hende – han kunne jo ligesom ikke andet.

Ellie kom på flaske da hun var ret lille – og man siger jo at flaskebørn sover fantastisk? Men min lille kærlighedsklump, tja hun sov mildesttalt elendigt. Fra 2 mdr til 4 mdr spiste hun 3-4 flasker fra kl 21.30 til 06.00 hvor hun stod op – og selvom det var flasker hver anden time, så synes jeg virkelig at det var skønt. Det fortsatte dog ikke. Fra hun var 4 mdr til hun var 8 mdr gik jeg ind i mombiefasen. 2-4 gange ugentligt var hun vågen flere timer hver nat. En typisk nat så ud som følgende:
putning kl 18.00, for der kunne hendes smukke brune øjne ikke holde sig åbne længere.
kl 21.30 vågnede hun for at få mælk, hvilket hun selvfølgelig fik.
Kl 22.30 vågnede hun igen – hun var ikke sulten, bare vågen. Oftest indtil klokken var 00.30. Gode råd var dyre:

Ørelægen – tjek! perfekte øre.
Kiropraktor – tjek! ingen spændinger.
Fysioterapeut – tjek! ingen bevægvaskligheder.
Lægen – tjek! intet at komme efter.
Zoneterapi – tjek! forstoppelse, men ellers intet.

Hun var egentligt ikke ked af det, hun virkede ikke til at have ondt – men hun var vågen, og hvis jeg lod hende ligge, ja så blev hun ked af det. Så fra kl. 22.30 til kl. 00.30 skiftevis sad jeg i sengen med hende i mine arme, mens hun prikkede mig i mine øjne, pillede mig i næsten og sparkede mig i maven, så gik jeg rundt, 15-25 minutter af gangen, med hoppende arme og beroligende sving med hofterne. Disse to situationer skiftede jeg mellem indtil hun endeligt faldt i søvn.
Hun sov typisk til kl. 01.00, hvor hun igen vågnede, men dog hurtigt kunne puttes med en flaske.
Roen og mine hårdt tiltrængte timers søvn indhentede jeg fra 01.00 til 03.00 på de dårlige nætter. Hun vågnede derefter typisk igen; og på samme måde som før kunne hun ikke finde ro og jeg gik med hende i armene til hun endeligt sov ved 04.00-04.30 tiden.
Derefter var jeg så “heldig” at jeg kunne sove resten af natten! Eller altså, det vil sige til klokken ramte 05.00 sharp hvor Agnes hver morgen vækkede mig med et “moooar” og nogle blide strøj over panden.
Så klokken 05.00 var også det tidspunkt på, i min verden, natten – hvor Jesper fik et hårdt puff eller et kærligt “stå op NU”-spark – og så forsvandt de hurtigt ned i stuen indtil klokken passerede 07.00 og jeg var nødt til at stå op.

Engang i mellem havnede vi i en situation hvor jeg ikke kunne overskue andet end bare at gå en tur – så her gik jeg, midt om natten, med alt for lidt tøj på med en meget vågen baby!

Det blev bedre efter 8 måneders alderen – eller altså, jeg fik ihvertfald mere sammenhængende søvn! I stedet havde hun en periode hvor hun blev puttet kl 18.00 men stod op igen kl 19.15 og først gad sove kl 22.00, tidligst. Tilgengæl sov hun så helt til 01.00 hvor hun fik mælk, og igen til kl 04.00 hvor hun spiste – hun stod nu igen op kl 06.00.

Først i en alder af 10 måneder begyndte hun at sove normalt, altså fra 18.30 – 06.00 kun afbrudt af en flaske kl 22.00 og en flaske kl 02.00. Hun har stadig nætter hvor hun er vågen flere timer i streg – men nu kan vi koble det sammen med tandudbrud og dermed er det ikke ligeså uoverskueligt.

Jeg føler mig, trods ovenstående ret heldig. Jeg har egentligt, hvis jeg selv skal sige det, nemme børn! Jeg vugger gerne Ellie flere timer i streg om natten, så længe pigerne er sunde og raske – og det er de heldigvis. Det er bare ikke altid så rosenrødt at være forældre, og det er okay!

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.