#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
april 11, 2018

Pastasalat ala club sandwich.

Jeg er vild med sommermad lige i øjeblikket, måske skyldes det at vejret er super lækkert, solen skinner og at det oftest blæser så lidt som det nu kan her på vestkysten. Jeg elsker det! For mig er sommermad let mad, altså noget der ikke ligger alt for tungt i maven, pastasalater, kartoffelsalat, sandwich, koldskål og lignende. Club sandwich er en af mine favoritter, hvis jeg skal bestille en sandwich på en resturant. Jeg satte mig derfor for at lave en club sandwich pasta salat og mums hvor blev den god!

Pastasalat ala club sandwich #hashtagmor

En anden sommerfavorit er klart mine sprøde sommer sandwich, den opskrift kan du finde her.

Jeg begik den støreste fejl i nogles øjne, i min forvirring fik jeg nemlig ikke det stegte bacon på toppen af min pastasalat inden jeg tog billederne, så den må i tænke jer til – til gengæld har jeg husket at tilføje den til opskriften som du finder længere nede, og det er jo også klart det vigtigste.

Jeg er virkelig stor fan af disse pasta snurre – så på det punkt er jeg nødt til at fravige kostrådene, jeg kan nemlig ikke finde dem i en fuldkornsversion, typisk! Men i hvert fald er de vildt gode, og så giver de pastasalaten et flottere udtryk.

Pastasalat ala club sandwich #hashtagmor

Hvis du hellere vil prøve en anden pastasalat, så er min pikante pastasalat et god bud på en let og lækker middagsret, opskriften finder du her.

Det bedste ved pastasalat, foruden smagen, er klart at de virkelig er nemme at lave. Det tager stort set ingen tid lige at koge lidt pasta, skære lidt salat og tilberede kødet, så selv med 2 små børn i køkkenet var der i vores hjem mad på 15 minutter fra start til slut. Agnes er ikke vild med at få hendes ting blandet sammen, så jeg blandede en skål til mig og Jesper og stillede resten ind på bordet i hver deres skål, altså pasta for sig, kylling for sig, dressing for sig og salat for sig. Ellie er vild med edamamebønner, peberfrugt og karrydressing mens Agnes mest af alt spiste pasta. De spiser præcis det de har lyst til herhjemme, for andre dage spiser Agnes kun peberfrugt til aftensmaden mens hun en helt tredje dag har besluttet sig for at hun kun vil have kød. Det er virkelig forskelligt og så længe maden er forholdsvis sund og altid er varieret, så mener jeg godt selv at de kan styre det.

Pastasalat ala club sandwich #hashtagmor

Har du mere lyst til kartofler, kan jeg anbefale en klassisk kold kartoffelsalat med frikadeller, den opskrift har jeg linket til lige her.

Jeg havde club sandwich pastasalat nok til en enkelt madpakke i denne portion, så det fik jeg med – super lækkert dagen efter også! Jeg brugte frosne edamamebønner, de skal spises senest 24 timer efter optøning, så vær obs. på det hvis du vil bruge noget af pastasalaten i madpakken.

Pastasalat ala club sandwich #hashtagmor

Mængde: 4 personer.
Forberedelsestid: 15 minutter.
Heraf arbejdstid: 15 minutter.

Ingredienser:
club sandwich pastasalat:
500 gram pasta & lidt salt.
1 pakke bacon i skiver.
200 gram forstegt kylling.
Smør.
1/2 gul peberfrugt.
1/2 løg.
2 dl edamamebønner.
1/3 salathoved.
Karry dressing.

Fremgangsmåde:
1. Kog pastaen i letsaltet vand efter anvisning på posen.
2. Skær bacon i lidt mindre stykker (jeg delte et stykke i 3) og steg dem på en pande.
3. Steg kyllingen i lidt smør på en anden pande.
4. Mens det hele varmer, skal du tø edamamebønnerne op i koldt vand.
5. Hak peberfrugt og løg i mindre stykker.
6. Skær salaten i mindre stykker og vask det godt.
7. Bland alle 4 salatkomponenter sammen i en skål.
8. Overhæld den færdigkogte pasta med koldt vand, så stivelsen kommer af og den bliver kold.
9. Bland pastaen og kyllingen i salaten. Hæld dressing på toppen. Afslut med bacon på toppen.

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)

Indlægsnavigation

Sprøde sommersandwich med kylling og bacon.
Triple chokolade børne brud.

6 comments

  • Annabella
    juni 17, 2018

    Karry dressing, er det en du laver selv eller køber? Og hvis du køber, hvor køber du sådan en henne ??

    Reply
    • hashtagmor
      juni 18, 2018

      Jeg køber den fra Bahnke – mine piger kan ikke lide min hjemmelavet version :p ..
      – Den kan købes i fakta, bilka og rema1000 🙂

      Reply
  • Heidi
    juni 30, 2018

    Vi bruger remas karry Manko dressing den er fast på hylden og er god og mild børnene spiser den også

    Reply
  • Heidi
    maj 2, 2019

    Hvor køber du de pasta snurrer?

    Reply
    • admin
      maj 10, 2019

      Beklager det sene svar 🙂 ..
      Rema1000 og bilka blandt andet 🙂

      Med venlig hilsen
      Michelle Elbæk Jensen #hashtagmor

      Reply
  • Kold pastasalat med fetadressing, kylling og bacon – #Hashtagmor
    maj 26, 2022

    […] Pastasalat med pestoaioli. Pikant pastasalat med bacon. Pastasalat med hvidløgsost og bacon. Cheeseburger pastasalat. Klassisk cremet pastasalat med frikadeller. Cæsarsalat pastasalat. Ranch pastasalat. Pastasalat med tunsalat. Pastasalat ala club sandwich. […]

    Reply

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem er jeg?

Velkommen til #hashtagmor, en blog om mad, børn og mit liv på godt og ondt.

Jeg er en femogtyve år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent, instagrammer og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, lidt for ærlige indlæg, alt for meget foodspam og en blog skrevet, lige fra hjertet.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Tun sandwich med smeltet mozzerella og avokado. #hashtagmor

Opskrifter med kylling

Kylling i pikantsovs med ovnkartofler

Lækkerier

Lækre lakrids marengs kyskager. #hashtagmor

Mad på 15 minutter

Nem og lækker pasta med crispy bacon.

One pot – nemme retter

One pot pasta med kødboller - nem og lækker børnefavorit. #hashtagmor
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.