I weekenden bagte Agnes og jeg chokolade muffins – sådan nogle man med god samvittighed kan servere til morgenmad, efter aftensmad eller som en snack i løbet af dagen, for de er nemlig uden tilsat sukker. Jeg gjorde som så ofte før, kiggede i skabet for at finde de ting jeg vurderede kunne bruges, tog det lidt på slum og smagte til så det havde den rette smag. Jeg håber at i kan bruge opskriften på chokolade muffins uden sukker – fortæl mig endeligt hvad i synes om den!
Du kan også prøve min skønne banankage – den er vi store fans af herhjemme!
Chokolade muffins uden sukker
Jeg er vild med at bage og vi bager virkelig meget herhjemme. Engang i mellem kan jeg dog godt få dårlig samvittighed i forhold til mængden at sukker man putter i sine børn. Derfor er det jo mega lækkert med chokolade muffins uden sukker som hjælper på den dårlige samvittighed.
Mine tøser elsker også at få lov at bikse forskellige ting sammen i køkkenet. De skal helst have lov at sidde på køkkenbordet og blande ingredienserne sammen hver eneste dag. Kage er dog et kæmpe hit altid, fordi man også lige kan smage på sagerne undervejs.
Du kan også bage min gulerodskage uden sukker – perfekt til uddeling i børnehaven.
Sukkerfri kage til uddeling i børnehaven
Har jeres børnehave eller vuggestue også en sukkerpolitik? Så kan jeg klart anbefale at hoppe ombord i de sukkerfrie varianter af kage til uddeling i børnehaven. Der er altså bare noget hyggeligt ved at bage en kage til børnenes fødselsdage og at sukkerpolitikken spiller ind skal ikke stoppe den mulighed. Jeg plejer at bage nogle sukkerfrie kager hvor jeg i stedet søder med honning, banan, gulerødder o.lign. for at få den søde smag men uden sukkeret. Det er altid et hit når jeg bager – også sukkerfrie kager til tøserne.
Disse muffins har både pofiber, chiafrø og hirseflager i – det var ting vi havde i skabet som jeg vurderede gav mening at smide i dem. Du kan dog også sagtens blot erstatte hirseflagerne med lidt mere havregryn. I stedet for chiafrø kan du tilføje lidt ekstra kokos og polfiber kan erstattes med lidt mel. Vær obs på at hvis dine muffins skal deles ud til børn under et år, så er honning ikke anbefalelsesværdigt. Der er nogle bakterier i honning som børn under 1 år ikke kan nedbryde.
Chokolade muffins uden sukker
Ingredienser
- 2 dl havregryn
- 1 dl hirseflager
- 2 dl frosne blåbær
- 1 hel banan Eller 1,5 hvis de er meget små
- 2 spsk kakao pulver
- 1,5 dl kokos
- 1 spsk pofiber
- 1 spsk chaifrø
- 1 tsk bagepulver
- 5 æg
- 2 spsk honning OBS! Anbefales ikke til børn under et år.
Derudover
- Olie eller andet til at smøre formen.
Sådan gør du
- Havregryn blendes til mel. Hirseflagerne blendes også til mel.
- De frosne blåbær blendes til små stykker.
- Bananen moses.
- Alle ingredienser blandes sammen til en ensartet masse.
- Puttes i smurte muffinforme - jeg brugte en kokosoliespray.
- Bages ved 200 grader varmeluft i ca. 15 minutter.
- Server dine muffins uden sukker lune eller kolde - alt efter præference.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!