Butterdej er en virkelig lækker ingrediens som kan bruges i mange retter – både i det søde og det salte køkken. Jeg er vild med skinkestang – den har jeg gennem tiden lavet en del gange! Derudover er kylling og pikantost også altid en sikker vinder sammen med butterdej, så det tager denne opskrift selvfølgelig udgangspunkt i.
Hapsere af butterdej er super lette og lækre at lave, de kan med fordel serveres til en buffet, brunch eller bare som aftensmaden evt. med en salat. Du kan sagtens fryse dem ned, men jeg foretrækker at tage eventuelle rester med på madpakke, det er bare lækkert.
Du kan også prøve mine bacontwisters, super lette og lækre. Opskriften finder du her.
Mængde: 8 stykker
Tilberedningstid: 30 minutter
Heraf arbejdstid: 10 minutter
Ingredienser:
1 rulle butterdej.
100 gram kylling (forstegt).
1 pakke buko pikantost.
8 buketter broccoli.
Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 180 grader varmeluft.
2. Overhæld broccolibuketterne med kogende vand.
3. Skær butterdejen i 8 lige store firkanter og smør lidt pikantost på hver.
4. Læg broccoli og kylling ovenpå pikantosten.
5. Luk dejen sammen omkring fyldet, men lad enderne være åbne.
6. Læg pakkerne på en bageplade med bagepapir og sæt den i en forvarmet ovn. Pakkerne skal bages i ca 20 minutter – eller til de er lysebrune.
Serveres varme med en lækker, valgfri salat.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
Og de smagte simplenhen så godt 🙂